Janni Gundersen Kostvejleder og Sundheds Coach

... 💛 FREDAG – ONLINE YOGA 💛 ...

Denne fredag bevæger vi os videre
til Solar Plexus chakraet – vores center for indre styrke, selvværd, vilje og handlekraft ☀️

Her tænder vi nænsomt op for vores indre ild
og mærker forbindelsen til det sted i os,
hvor vi står stærkt i den, vi er.

En halv time til at slippe ugens tempo,
gøren og praktiske ting, komme ud af hovedet
og ned i kroppen – og lande blødt i weekenden 🧘‍♀️

⏰ Kl. 19.30–20.00
💛 Pris: 77 kr.

Vil du være med fredag?

Tilmeld dig via linket her 👇

https://ezme.io/c/X1F/aV6X

🌸 Du kan også altid gå ind på min hjemmeside og sikre dig en plads til en af de kommende fredage.
Tilmeld dig kommende fredage her⁠:

https://jannigundersen.easyme.dk/

Jeg glæder mig til at lande sammen med dig 🙏🩷🧘‍♀️

🌸 MANDAG MED DIN CYKLUS 🩸

Kan din cyklus være et lille spejl? 🪞

Ikke et spejl, der kan fortælle dig præcis,
hvad der foregår i kroppen.
Men et sted,
hvor forandringer
nogle gange bliver synlige.

Menstruationscyklussen påvirkes af kroppens hormonsystem og kan blandt andet
ændre sig i perioder med stor belastning,
ændret søvn, vægtændringer,
utilstrækkelig energi
eller meget intensiv træning 🏋‍♀️

Det betyder ikke,
at en anderledes menstruation
automatisk fortæller dig
hvorfor noget har ændret sig.

Men måske kan den få dig til at stoppe op?

Har min cyklus ændret længde?

Er min blødning anderledes?

Har mine smerter ændret sig?

Hvordan har jeg sovet?

Har jeg haft mere eller mindre energi?

Har mit liv været anderledes de sidste måneder?

🌿 Jeg kan godt lide tanken om,
at vi ikke behøver betragte kroppen
som en maskine, der skal præstere
præcis og ens hver måned.

Kroppen lever sammen med os 🪷

Og nogle gange ændrer dens rytmer sig også.
Ikke alle ændringer skal fixes.
Men vedvarende eller markante ændringer fortjener vores opmærksomhed 🩷

Næste mandag kigger vi på noget
helt jordnært: mad og menstruation.

Hvad ved vi egentlig – og behøver vi spise “perfekt” for vores cyklus?

🌿 Et nyt kapitel for yogaen – med stor taknemmelighed i hjertet 🌿

Fra 1. januar sker der en ændring omkring yogaen i Godthåb, som jeg gerne vil dele med jer.

Yoga flytter fra Kampsport Nord og kommer fremover til at høre under Trim,
hvor Yoga og Pilates dermed bliver samlet
under samme vinge 🧘‍♀️

Det er en beslutning, der giver rigtig god mening. Charlotte og jeg arbejder allerede tæt sammen
på kryds og tværs med hendes Pilates og min Yoga.

Vi supplerer hinanden,
sparrer, hjælper og afløser hinanden
og fordi Pilates og Yoga
ligger så naturligt op ad hinanden,
føles det som det rigtige næste skridt.

Men når jeg fortæller om dette nye kapitel,
kan jeg ikke gøre det uden
også at kigge tilbage på,
hvor det hele begyndte 🩷

Da jeg stod som nyuddannet yogalærer,
var der én, som åbnede armene
og døren for mig - Henrik.

Du tog imod mig og yogaen
med en åbenhed og en tillid,
som har betydet mere for mig,
end jeg tror, du selv er klar over 🙏

Du så muligheder frem for begrænsninger.
Du gav mig plads til at komme med det,
jeg brændte for og du gav mig lov til
at finde mine ben som underviser,
udvikle mig og skabe noget,
som sidenhen er blevet en utrolig
vigtig del af mit liv 🧘‍♀️

Det siger meget om dig som menneske.
Du har en helt særlig evne
til at rumme mennesker,
se det gode i dem og give plads til det,
de kommer med.
Og jeg føler mig både heldig
og meget beæret over,
at jeg dengang fik lov til at
komme ind under jeres vinger.
Først i Hapkido og Taekwondo
og siden i det, der i dag er Kampsport Nord.

Så selvom yogaen fra 1. januar organisatorisk flytter over til Trim, ændrer det ikke på min taknemmelighed eller på den betydning, Kampsport Nord – og særligt du, Henrik – har haft for min rejse som yogalærer 🙏

Tak, Henrik, fordi du åbnede armene,
da jeg stod der som nyuddannet yogalærer 🙏

Tak fordi du troede på mig 🙏

Tak fordi du så mulighederne 🙏

Tak for din rummelighed, din tillid
og din opbakning 🙏

Og tak fordi du gav yogaen og mig
et sted at høre til 🙏

Det her er derfor ikke et farvel til Kampsport Nord. Vi fortsætter med at hjælpe hinanden og bevare det gode samarbejde på tværs.

For i sidste ende handler det jo netop om fællesskabet, om at bakke hinanden op
og om sammen at skabe noget godt for de mennesker, der kommer hos os 🥰

For jer, der går til yoga,
vil I stadig møde den samme yoga
og det samme hjerte bag 🩷

Det er først og fremmest de organisatoriske rammer, der ændrer sig.

Fra 1. januar får yogaen altså nyt organisatorisk hjem hos Trim, side om side med Pilates.
Charlotte og jeg får endnu bedre mulighed for at støtte og supplere hinanden – og jeg glæder mig til at se, hvad det nye kapitel bringer 🌿

Jeg tager videre med stor glæde og forventning – men også med en kæmpe taknemmelighed for det sted og de mennesker, der gav mig muligheden for overhovedet at begynde 🙏🩷🧘‍♀️

Nogle gange handler et nyt kapitel ikke om at lukke det gamle. Det handler om at tage alt det gode med sig videre 🩷

🌗 Du behøver ikke forklare dig…

Månen begynder igen at trække sit lys tilbage.

Vi er kommet gennem endnu en cyklus.

🌑 Vi mærkede efter, hvad vi længtes efter.
🌒 Vi øvede os i at vælge os selv.
🌕 Vi lyttede til det, vi allerede vidste indeni.

Og nu kommer den aftagende måne.

Den stille bevægelse mod at give slip.

Men måske er der her noget andet, vi også kan give slip på:

Behovet for at forklare os selv.

Hvor ofte kommer vi til at forklare vores valg?

Hvorfor vi siger nej.
Hvorfor vi har brug for ro.
Hvorfor vi ikke længere ønsker det samme.
Hvorfor vi har ændret mening.
Hvorfor vi ikke kan være med til det hele.

Som om vores behov først bliver gyldige,
når andre forstår dem.

Men de behøver ikke forstå.

Et nej må godt bare være et nej.

En grænse behøver ikke være en lang forklaring.

Og dit valg behøver ikke være det rigtige for alle andre, for at være rigtigt for dig 🩷

🧘‍♀️ I yoga kan vi bruge Balasana – Barnets stilling som en lille invitation til at vende blikket indad.

Panden får lov at hvile

Ryggen kan give slip

Åndedrættet bliver blødere

Der er ikke noget, du skal præstere

Ikke noget, du skal bevise

Bare et øjeblik, hvor du må være dig

Og prøv om du kan tage denne følelse med ud i hverdagen:

🌗 Hvor bruger jeg energi på at forklare mine valg, når jeg egentlig bare har brug for at stå ved dem?

🌗 Hvor siger jeg “undskyld”, når jeg i virkeligheden ikke har gjort noget forkert?

🌗 Hvem forsøger jeg stadig at overbevise om, at mine behov er legitime?

🌗 Hvor kunne jeg øve mig i at sætte en kærlig grænse uden at forklare den i detaljer?

🌗 Hvad ville jeg give slip på, hvis jeg ikke længere var så optaget af, hvad andre tænker om mig?

🌗 Og hvad ville der blive mere plads til, hvis jeg brugte den energi på mig selv i stedet?

At give slip betyder ikke nødvendigvis at forlade.

Det kan også være at slippe forventningen om,
at andre skal forstå dit.

At slippe behovet for at få det sidste ord.
At slippe en gammel rolle.
At slippe dårlig samvittighed.
At slippe forestillingen om, at du skal være noget bestemt for at være værdifuld.

🌗 Det er en af de største former for selvomsorg:

At kunne sige:

“Det her er rigtigt for mig.”

Uden straks at tilføje:

“…og jeg håber, du synes det samme.”

Du må gerne være kærlig.
Du må gerne være rummelig.
Du må gerne lytte til andre.
Og samtidig må du godt have dine egne grænser, behov og sandheder.

De behøver ikke være et angreb på nogen.

De er bare dine 🩷

Så når månen langsomt bliver mindre synlig, kan du spørge dig selv:

Hvad er jeg klar til at slippe, så jeg kan stå endnu mere frit i mig selv?

Svaret behøver ikke være stort.

Måske er det bare:

Et nej.
En undskyldning, du ikke længere behøver sige.
En forventning.
En gammel fortælling.
Eller behovet for at blive forstået.

Lad det få lov at falde stille væk..

Du behøver ikke bære det videre ind i næste cyklus.

🌘🩷

Namasté 🙏✨

... 🧡 I AFTEN – ONLINE YOGA 🧡 ...

I aften bevæger vi os ind i Sakralchakraet – vores center for følelser, kreativitet,
nydelse og livsglæde 🌸

Vi inviterer mere blødhed og flow ind i kroppen
og giver plads til at mærke det,
der bevæger sig i os 🧡

En halv time til at slippe ugens tempo, komme ud af hovedet og ned i kroppen – og lande blødt i weekenden 🧘‍♀️

⏰ Kl. 19.30–20.00
🧡 Pris: 77 kr.

Vil du være med denne fredag?

Tilmeld dig via linket her 👇

https://ezme.io/c/X1F/aEOG

🌸 Du kan også altid gå ind på min hjemmeside og tilmelde dig de kommende fredage, som du ønsker, så din plads er sikret.
Se kommende fredage og tilmeld dig her⁠:

https://jannigundersen.easyme.dk/

Jeg glæder mig til en blød stund i bevægelse og nærvær sammen med dig 🙏🩷🧘‍♀️

Brev fra kroppen 🩷

Kapitel 5 – Den største løgn, vi har lært

(Sæt dig med en god kop te/kaffe og læs) ☕️

Der er en sætning, jeg tror, mange af os har lært uden egentlig at opdage det.
Den bliver ikke sagt højt.
Der er ingen, der sætter sig ned med os
som børn og fortæller os,
at vi skal leve vores liv på en bestemt måde.
Men vi lærer det alligevel 🤷‍♀️

Gennem skolen.
Gennem familien.
Gennem reklamer.
Gennem sociale medier.
Gennem arbejdslivet.
Gennem de mennesker, vi beundrer.
Vi lærer, at vi skal blive mere.
Dygtigere.
Smukkere.
Stærkere.
Mere succesfulde.
Mere effektive.
Mere interessante.
Mere produktive.

Som om den, vi er lige nu,
kun er et midlertidigt stadie
på vej hen imod en bedre udgave.

Og det er det den største løgn, vi har lært!

At vi hele tiden skal blive til nogen anden for at være værdifulde.

Prøv at lægge mærke til sproget omkring os.
Vi skal arbejde med os selv.
Optimere os selv.
Udvikle os selv.
Blive den bedste version af os selv.
Vi skal træne mere.
Spise bedre.
Sove bedre.
Tænke bedre.
Arbejde smartere.
Have mere energi.
Se yngre ud.
Leve længere.
Være mere nærværende.
Og selvfølgelig skal vi også nå
at nyde livet imens 🤯

Det er næsten komisk, når man ser det udefra.
Selv afslapning kan efterhånden blive en præstation.

Vi kan tage på retreat for at lære at slappe af.
Måle vores søvn for at blive bedre til at sove.
Træne for at blive bedre til at hvile.
Og sidde på en yogamåtte og forsøge at blive rigtig gode til at være til stede.

Men hvornår blev det så svært
bare at være et menneske?

Jeg tror ikke, der er noget galt med udvikling.
Jeg elsker selv at lære.
At vokse.
At opdage nye sider af mig selv.
At udfordre gamle mønstre.
Det kan være noget af det smukkeste
ved at være menneske ✨️

Men der er forskel på at vokse ud fra kærlighed
og på hele tiden at forsøge at reparere sig selv.

Der er forskel på at tænke:

"Jeg har lyst til at udforske, hvem jeg kan blive."

og:

"Jeg er ikke god nok, som jeg er."

Udefra kan de to sætninger måske ligne hinanden.
Indeni føles de helt forskellige.
Den ene kommer fra nysgerrighed.
Den anden kommer fra mangel.
Og jeg tror, utrolig meget af vores moderne kultur lever af, at vi føler os lidt forkerte.

For hvis vi hele tiden føler,
at der mangler noget,
er der altid noget nyt at købe.
Noget nyt at lære.
Noget nyt at ændre.
Noget nyt at forbedre.

Se bare på kroppen.
Hvor ofte bliver den mødt som et hjem?
Og hvor ofte bliver den mødt som et projekt?
Vi taler om at komme i form.
Tabe os.
Stramme op.
Fjerne rynker.
Forbrænde.
Korrigere.
Forbedre.

Som om kroppen først bliver værdifuld,
når den ser ud på en bestemt måde.
Men kroppen har båret os gennem alt.
Den har båret vores sorg.
Vores glæde.
Vores forelskelser.
Vores fødsler.
Vores sygdom.
Vores latter.
Vores søvnløse nætter.

Den har holdt os oppe, også de dage hvor vi ikke selv følte, at vi kunne.
Og alligevel kan vi stå foran spejlet og se på den som noget, der skal fikses 🤗

Måske fortjener den en anden fortælling.

Jeg tænker nogle gange på naturen 🌳
På et gammelt træ.
Et træ, der har stået der i årtier.
Det har ar.
Knækkede grene.
Ujævn bark 🌴
Måske er det skævt.
Måske har vinden formet det.
Måske har det mistet noget undervejs 🌲
Men vi ser ikke på det og tænker:

"Hvor er det ærgerligt, at du ikke er blevet
en bedre version af dig selv."

Vi ser på det og tænker:
Hvor smukt.
Det har levet.
Det er blevet formet af livet.
Dets mærker er en del af dets historie.

Hvorfor har vi så svært ved at se sådan på os selv?
Hvorfor skal vores ar skjules?
Hvorfor skal vores alder bekæmpes?
Hvorfor skal vores kroppe hele tiden bevise,
at de stadig er unge, stærke og præstationsdygtige?

Måske fordi vi har glemt, at det at blive ældre ikke er det samme som at blive mindre værd.
Det er at have levet længere 🩷

Og måske er det også her, vi kan forstå noget vigtigt omkring cyklus.
For cyklus handler netop om, at vi ikke er den samme hele tiden.
Den minder os om, at kroppen forandrer sig.
At energi kommer og går.
At nogle perioder handler mere om udadvendthed og andre mere om indadvendthed.
At der findes en tid til at skabe og en tid til at samle sig.
En tid til at blomstre.
Og en tid til at give slip 🌬

Det er ikke et system, der skal bruges til at putte mennesker i kasser.
Det er ikke en undskyldning for aldrig at gøre noget, der er svært.

Det er en invitation til at blive nysgerrig på det menneske, man er.
For måske er vi ikke fejlbehæftede, fordi vi forandrer os.
Forandringen selve pointen.

Jeg tror, noget af det mest befriende, vi kan gøre, er at holde op med at spørge:

"Hvordan bliver jeg bedre?"

og begynde at spørge:

"Hvordan kan jeg komme tættere på mig selv?" ✨️

Det lyder måske som det samme.
Men det er det ikke.

At blive bedre antyder, at den, du er nu,
ikke er helt rigtig.

At komme tættere på dig selv antyder,
at der allerede findes noget i dig,
som er værd at opdage ✨️

Noget, der måske er blevet overdøvet.
Af forventninger.
Af præstation.
Af frygt.
Af andres meninger.
Af alle de forestillinger, vi gennem livet har samlet op om, hvem vi burde være.

Det er dét, yoga egentlig giver mig.
Ikke en ny krop.
Ikke et nyt liv.
Ikke en ny personlighed.
Men et øjeblik, hvor jeg ikke behøver
at være noget bestemt ✨️

Jeg kan lægge mig på måtten og mærke,
hvordan kroppen har det i dag.
Bare i dag.
I dette øjeblik.
Og det er noget af det mest kærlige,
vi kan give os selv:

At møde det, der faktisk er.
For kroppen ændrer sig.
Livet ændrer sig.
Vi ændrer os.
Det er ikke en fejl i systemet.
Det er systemet.

Der vil være perioder, hvor vi har overskud.
Og perioder, hvor vi har brug for hjælp.
Dage, hvor vi føler os stærke.
Og dage, hvor vi føler os små.
Perioder, hvor vi blomstrer.
Og perioder, hvor vi mest af alt
har brug for at være under jorden.

Og ingen af delene behøver at være et problem.
Vi behøver ikke hele tiden at gøre livet til et projekt.
Noget må gerne bare være.

Så prøv at lægge tanken om den "bedre version af dig selv" fra dig?

Bare for et øjeblik.
Og i stedet spørge dig selv:

Hvem er jeg, når jeg ikke prøver at imponere nogen ❓️

Hvem er jeg, når jeg ikke præsterer ❓️

Når jeg ikke passer en rolle❓️

Når jeg ikke skal være den gode mor,
den dygtige medarbejder,
den stærke ven,
den overskudsagtige kvinde eller mand❓️

Når jeg ikke skal være noget for nogen❓️

Hvem er jeg så❓️

Bliver der stille?
Kommer der ikke noget svar?

Og det helt okay.
For det er i den stilhed,
vi begynder at høre vores eget svar.

Jeg tror ikke, at vores opgave er at blive perfekte.
Jeg tror, vores opgave er at blive mere hele 🙏

At rumme både det stærke og det sårbare.
Både lyset og mørket.
Både energien og trætheden.
Både det, vi er stolte af og det,
vi helst ville gemme væk.

Ikke fordi alt skal accepteres passivt.
Men fordi vi ikke kan elske os selv helt,
hvis vi hele tiden står på afstand
af de dele af os, vi forsøger at ændre.

Vi skal ikke bruge hele livet på at blive en ny version af os selv.
Vi skal bruge noget af livet på at opdage,
at den, vi har været hele tiden,
faktisk var værd at møde ✨️

Hvis du ikke skulle blive bedre, smukkere,
stærkere eller mere noget som helst – hvad ville du så have lyst til at bruge dit liv på? 🩷