Hedda Løvenhøj Ernæringsterapi
Med udgangspunkt i kost kan du markant forbedre symptomer og besvær.
Jeg elsker at være nysgerrig 🤓
At undersøge gamle traditioner, dykke ned i plantekemi og afprøve idéer i praksis. Nogle eksperimenter bliver kæmpe succeser. Andre… knap så meget.
Denne gang kastede jeg mig over gederams.
Jeg lavede både saft af blomsterne og te af bladene. Blomstersaften blev ikke en ny favorit hos mig – men teen var virkelig god.
I Rusland har man i århundreder fermenteret gederamsblade til det, der kaldes russisk te eller Ivan Chai. Før kinesisk te blev almindeligt tilgængelig og økonomisk overkommelig, blev store mængder af denne te eksporteret til Vesteuropa.
Smagen ligger et sted mellem grøn og sort te – blød, rund og behagelig. Jeg brygger den med cirka dobbelt så mange blade, som jeg ville bruge til sort te, og de samme blade kan overhældes med nyt kogende vand 2–3 gange.
Det er præcis sådan noget, jeg synes er spændende: At genopdage gamle traditioner, undersøge hvad videnskaben ved om planterne, og finde ud af, hvordan de kan få en plads i et moderne køkken.
Man behøver ikke elske alle eksperimenterne. Men man lærer altid noget.
Laver du også eksperimenter med planter fra naturen?
Morgenfrue er meget mere end en smuk blomst.
De gyldne kronblade gemmer på et væld af plantekemi – blandt andet carotenoider, flavonoider og andre bioaktive plantestoffer, som har gjort calendula til en værdsat lægeplante gennem århundreder.
Jeg bruger den i mine teblandinger, hvor den bidrager med en mild, let krydret smag og et strejf af solskin i koppen. Men også som spiselig pynt på salater, kager og andre retter, fordi mad gerne må være både nærende og smuk.
Jeg elsker, når råvarer kan flere ting på én gang.
De kan glæde øjet.
Forkæle smagsløgene.
Og samtidig tilføre kroppen et mangfoldigt miks af naturlige plantestoffer.
Det er præcis derfor, jeg fylder haven med spiselige blomster. Ikke kun fordi de er smukke – men fordi de er en del af den levende plantekemi, som gør vores mad så meget mere spændende.
Bruger du selv morgenfruer i køkkenet?
Det ligner bare et glas med honning og hvidløg. Det er det selvfølgelig også, men det er samtidig meget mere end det.
De næste uger forvandler mikroorganismer råvarerne. Smagen udvikler sig, konsistensen ændrer sig, og den aktive plantekemi transformeres. Samtidig kan fermenteringen øge biotilgængeligheden af nogle af de bioaktive forbindelser, så kroppen lettere kan udnytte dem.
Hvidløg er i forvejen fyldt med kraftfulde svovlforbindelser og andre bioaktive plantestoffer. Når de fermenteres i honning, opstår et produkt med en kompleks smag og et levende mikrobielt miljø, som gør dem til små smags- og sundhedsbomber.
Mange tror, at fermentering er svært. Det er det ikke.
Med den rette viden er det en enkel proces, som alle kan lære – og når først du har smagt dine egne fermenteringer, er der ingen vej tilbage.
Måske er det derfor, jeg er så fascineret af fermentering. Jeg føler mig lidt som en moderne, videnskabeligt funderet, biokemisk alkymist – hvor naturens processer, mikroorganismer og biokemi mødes og forvandler helt almindelige råvarer til noget ganske særligt.
Det her glas skal bare have lidt tid. Jeg glæder mig allerede til den første smagsprøve.
Ja, den sprøjter lidt… 😄
Det er, fordi kimchien er levende. Fermenteringen arbejder stadig, og derfor dannes der kuldioxid, som skal have lov til at slippe ud.
Det er noget af det, der gør fermenteret mad så spændende.
Kimchi er fyldt med levende bakteriekulturer, organiske syrer og andre gavnlige stoffer, som kan være med til at understøtte en sund tarmflora. Og en sund tarm er ikke kun vigtig for fordøjelsen – den spiller også en rolle for bl.a. immunforsvar, energi og generelt velvære.
Små vaner kan gøre en stor forskel.
Et par skefulde fermenteret mad om dagen er et enkelt sted at starte.
Kom med på en fermenterings workshop i mit madværksted, her kommer vi HELE vejen rundt og lærer, smager, brygger og spiser sammen.
Jeg er ved at gøre klar til kombucha workshop i morgen. Har fået et par afbud i sidste øjeblik, så hvis du ikke fik købt en billet, men gerne vil nå at komme med så skriv til mig 🥂
Jordbær og rabarber hører sommeren til – og de smager ikke bare fantastisk, de bidrager også med værdifulde næringsstoffer.
Hvis du har mulighed for at vælge eller dyrke usprøjtede jordbær, er det en kæmpe fordel. Jordbær er blandt de bær, der har et særligt højt indhold af antioxidanter. De er rige på C-vitamin – faktisk kan 6-8 jordbær indeholde mere C-vitamin end en appelsin. Derudover indeholder de blandt andet ellaginsyre og anthocyaniner, som sammen hjælper kroppen med at beskytte kroppens celler mod oxidativt stress og inflammation.
Rabarber bidrager med kostfibre og en frisk syrlighed, som gør den til den perfekte makker til de søde jordbær.
Brug dem i:
• en sprød salat med spæde grønne blade og nødder
• ovnbagte retter sammen med grøntsager
• en hjemmelavet marmelade med mindre sukker
• topping på skyr eller yoghurt
• en kompot til morgenmad eller dessert
Når sæsonens råvarer er på deres højeste, er det en oplagt mulighed for at fylde tallerkenen med farver, smag og næring.
Har du også plukket dine egne jordbær og rabarber i år?
Nogle af de bedste måltider er ofte de helt enkle.
Porretærte med gedeost, fennikel- og appelsinsalat, kombuchasyltede radiser og surdejsbrød med urtesmør.
Et måltid fyldt med farver, fibre, gode fedtstoffer og masser af smag.
Sund mad behøver ikke være kompliceret. Ofte handler det om at samle gode råvarer og lade dem få lov at skinne.
Det er den slags mad, der giver næring til både krop og sanser.
Dette var en frokost jeg lavede for DR’s idrætsforening da de var på yogaretreat i .gaarden ‘s smukke rammer ✨
Gem opslaget som inspiration til sommerens frokostbord.
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt virksomheden
Internet side
Adresse
Holbæk
4300