Skottenborg Massage & Terapi

🌿 Hvorfor er diafragma så vigtig?

De fleste kender diafragma – også kaldet mellemgulvet – som den muskel, der hjælper os med at trække vejret.

Men vidste du, at den faktisk er en af kroppens vigtigste muskler?

Diafragma er en stor kuppelformet muskel, som ligger mellem brysthulen og bughulen. Hver gang du trækker vejret ind, trækker den sig sammen og bevæger sig nedad, så lungerne kan udvide sig.
Men dens arbejde stopper ikke der.

🌿 Diafragma har blandt andet betydning for:
🫁 Vejrtrækningen.
💧 Transporten af lymfevæske og veneblod tilbage mod hjertet.
⚖️ Reguleringen af trykket i bughulen, som er vigtigt for kroppens normale funktion.

Den arbejder uafbrudt – dag og nat – og de fleste af os tænker slet ikke over den.
🍃 Derfor er diafragma en af de mest aktive og vigtigste muskler, vi har.

—

🧠 Kristines Nørdehjørne
Vidste du, at diafragma ved rolig vejrtrækning bevæger sig omkring 1–2 cm, men kan bevæge sig op til 10 cm ved en dyb indånding?

➡️ Men vidste du også, at diafragma spiller en vigtig rolle for kroppens stabilitet? Det ser vi nærmere på i næste opslag. 🤓

💬 Fra briksen – spørgsmål, jeg får igen og igen

“Hvorfor kommer spændingerne tilbage efter en behandling?”

Det er et spørgsmål, jeg ofte får.

Mange siger:
“Det er, fordi musklerne har hukommelse.”
Og faktisk er det en god måde at forstå det på – så længe vi ved, hvad der ligger bag.

Når vi taler om muskelhukommelse, handler det ikke kun om musklerne. Det handler i høj grad om samspillet mellem hjernen, nervesystemet og musklerne.

Hvis kroppen gennem længere tid har bevæget sig på en bestemt måde – måske på grund af smerter, en skade eller en ensidig belastning – bliver denne måde at bevæge sig på efterhånden kroppens “standardindstilling”. Kroppen vælger ofte det, den kender bedst, fordi det er blevet automatiseret gennem gentagelse.

En behandling kan midlertidigt påvirke spændingsniveauet i musklerne og ændre, hvordan kroppen føles og bevæger sig. Men hvis kroppen har gjort det samme i måneder eller år, tager det ofte tid at ændre den måde, den arbejder på.

Derfor handler et behandlingsforløb ofte om mere end selve behandlingen. Øvelser, bevægelse og gentagelse kan gradvist hjælpe kroppen med at vænne sig til nye måder at bevæge sig på.

💡 Vidste du?

Når mange oplever, at kroppen “falder tilbage”, skyldes det ikke nødvendigvis, at den er skæv. Ofte skyldes det, at kroppen vender tilbage til det, den kender bedst.

🍃 Kroppen er heldigvis utrolig god til at tilpasse sig. Ligesom den kan lære nye måder at bevæge sig på over tid, kan den også ændre dem igen – men det sker sjældent fra den ene dag til den anden.

Det er også derfor, jeg ser behandling som en proces frem for en hurtig løsning. Målet er ikke kun, at du får det bedre her og nu, men også at hjælpe kroppen med at fastholde de positive ændringer på den lange bane.

🌿 Hvad er lymfesystemet – og hvorfor er det så vigtigt?

Vidste du, at kroppen har et kredsløb, som arbejder side om side med blodkredsløbet – men uden en pumpe som hjertet?

Det er lymfesystemet, som blandt andet hjælper med at:

💧 Holde væskebalancen i kroppen.
🛡️ Være en vigtig del af immunforsvaret.
🥑 Transportere fedt og fedtopløselige vitaminer fra tarmen.

🌿 Hvordan bevæger lymfen sig?
I modsætning til blodkredsløbet har lymfesystemet ingen central pumpe.

I stedet drives lymfen frem af:
💪 Musklernes sammentrækninger.
🫁 Vejrtrækningen og diafragma.
🚶 Bevægelse i hverdagen.
🌱 Små sammentrækninger i lymfekarrene.

Derfor er regelmæssig bevægelse med til at understøtte kroppens normale lymfecirkulation.

🌿 En lille rutine, jeg nogle gange deler med mine klienter

🫁 5 dybe vejrtrækninger.
🤲 Lette tap over områder med mange lymfeknuder.
🙆‍♀️ Skulderrulninger.
🔄 Armcirkler.
🦶 Hælløft.

✨ Denne lille rutine er ikke en “detox” eller en måde at “rense” lymfesystemet på. Men bevægelse, vejrtrækning og muskelarbejde er med til at understøtte kroppens normale lymfecirkulation. De lette tap indgår som en del af rutinen, som mange oplever er en behagelig måde at få kroppen godt i gang på.

📩 Jeg har lavet en kort video, hvor jeg viser rutinen trin for trin. Skriv “lymfe” i kommentarfeltet eller send mig en besked, så sender jeg den gerne.

🍃 Kroppen er skabt til at bevæge sig – og lymfesystemet er et godt eksempel på hvorfor.

🔎 Næste gang i Kroppen forklaret:
Diafragma – musklen, der forbinder vejrtrækning, stabilitet og lymfesystemet.

❓Fra briksen – spørgsmål, jeg får igen og igen

Hvorfor rumler maven under en massage?

“Undskyld… min mave rumler.” 🙈

Det hører jeg faktisk overraskende ofte under en behandling.

Mit svar er altid det samme:

“Det behøver du slet ikke undskylde.” 😊

Mange bliver lidt flove, når maven begynder at rumle på briksen, men det er som regel en helt naturlig reaktion.

Når vi har travlt eller er stressede, er kroppen ofte præget af det sympatiske nervesystem – også kendt som kroppens “kamp- eller flugtrespons”. Her prioriteres blandt andet muskler, hjerte og vejrtrækning, mens fordøjelsen midlertidigt nedprioriteres.

Under en massage oplever mange, at kroppen falder mere til ro. Det kan være med til at øge aktiviteten i det parasympatiske nervesystem 🧠 – den del af nervesystemet, som blandt andet er forbundet med hvile, restitution og fordøjelse.

Når det sker, kan tarmenes normale bevægelser – de rytmiske sammentrækninger, der kaldes peristaltik – blive mere aktive eller simpelthen mere tydelige. Det er disse bevægelser, der hjælper med at transportere mad og luft gennem fordøjelsessystemet, og som kan høres som rumlen eller gurglende lyde fra maven.

Det betyder ikke nødvendigvis, at du er sulten, eller at der er noget galt.

Tværtimod kan det hos mange være et tegn på, at kroppen er gået fra et højt alarmberedskab til en mere afslappet tilstand.

🤍 Så næste gang din mave begynder at “snakke” under en behandling, behøver du ikke undskylde.

Jeg lover – den får lov til at være en del af behandlingen. 🥰

🌿 Kan du gøre dit bindevæv mere smidigt?

I sidste uge skrev jeg om fascia – kroppens bindevæv.

Men kan man egentlig gøre sit bindevæv mere smidigt? Ja – men måske ikke på den måde, mange tror.

Bindevæv er et levende og dynamisk væv, som hele tiden tilpasser sig den belastning, det udsættes for. Denne proces kaldes vævsremodellering, hvor bindevævets struktur løbende ombygges som en naturlig reaktion på den måde, vi bruger kroppen på.

💆‍♀️ Hvad med massage?
Massage kan være med til at understøtte bindevævets normale funktion ved blandt andet at stimulere mekanoreceptorer (sanseceller, der registrerer tryk, stræk og bevægelse), påvirke vævets glideevne og hos mange mindske oplevelsen af stivhed og spænding.

De mere langvarige tilpasninger af bindevævet sker dog primært gennem regelmæssig bevægelse, passende belastning og restitution.

🌿 Hvad hjælper bindevævet?

🚶 Variation i bevægelse
Når kroppen bevæges i forskellige retninger og gennem forskellige bevægeudslag, stimuleres bindevævets naturlige tilpasning.

🏋️ Styrketræning
Belastning stimulerer bindevævets celler til at danne mere kollagen, så vævet gradvist kan tilpasse sig den belastning, det udsættes for.

😴 Restitution
Bindevæv har – ligesom muskler – brug for tid til at ombygge og tilpasse sig efter belastning.

🍊 Protein og C-vitamin
Protein leverer de byggesten, kroppen bruger til at vedligeholde bindevævet, mens C-vitamin (ascorbinsyre) er nødvendigt for dannelsen af kollagen.

🍃 Kort sagt
Der findes ingen enkelt behandling eller øvelse, som permanent gør bindevævet “mere smidigt”. De største og mest langvarige tilpasninger sker over tid gennem regelmæssig bevægelse, passende belastning og tilstrækkelig restitution – og her kan massage være et godt supplement.

🌿 Næste gang: Bindevævet hænger tæt sammen med kroppens lymfesystem, som løber gennem bindevævet og spiller en vigtig rolle for både væskebalance og immunforsvar. Det ser vi nærmere på i næste uge.

😄 5 ting du (måske) ikke vidste om mig som behandler…

🧤 1. Skal der skæres løg til aftensmaden, så er det med handsker!
Ansigtsmassage med løglugt? Nej tak! 😂
Derfor holder jeg mig også fra hvidløg, hvis jeg skal behandle dagen efter.

🤓 2. Jeg kan huske utroligt meget om mine klienter.
Men spørg mig, hvordan vejret var i går… så er jeg pludselig helt blank. 😅

🎵 3. Den samme playliste? Intet problem.
Jeg kan høre den samme playliste i et helt år uden at blive træt af den.
Men når jeg har fri? Så skal der altså ikke mere afslappende klavermusik på. 🙈

🧺 4. Jeg hader at være vaskekone.
Men lagner og håndklæder folder desværre ikke sig selv… så det er bare en del af jobbet. 😂

😂 5. Arbejdsskade? Måske lidt…
Jeg tager mig selv i nogle gange automatisk at rette på min egen holdning, mens jeg masserer.
Så hvis du ser mig stå og ranke mig selv lidt… så ved du hvorfor. 😅

Har du også en lille “arbejdsskade” eller en sjov vane på dit arbejde? 😄

🌿 Hvad er fascia – også kaldet bindevæv?

Mange har hørt ordet bindevæv eller fascia. Men hvad er det egentlig – og hvilken funktion har det i kroppen?

Derfor tænkte jeg, at det skulle være det første emne i min nye serie 🧠 Kroppen forklaret.

Fascia er et sammenhængende netværk af bindevæv, som omgiver, forbinder og understøtter næsten alle kroppens strukturer.

Det omslutter blandt andet:
💪 Muskler
🦴 Knogler
🫀 Organer
🩸 Blodkar
🧠 Nerver
🦵 Sener og ledbånd

Man kan forestille sig fascia som kroppens tredimensionelle “støttenet”. Det holder ikke blot kroppen sammen – det gør også, at kroppens forskellige væv kan arbejde sammen under bevægelse.

⸻

🌿 Hvad gør fascia?

🤸 Muliggør bevægelse
Mellem fascialagene findes et glidelag, som gør det muligt for muskler, sener og andre væv at bevæge sig i forhold til hinanden med mindst mulig friktion.

💪 Overfører kræfter
Når en muskel udvikler kraft, overføres en del af belastningen også gennem bindevævet til de omkringliggende strukturer. Kroppen arbejder derfor som sammenhængende bevægelseskæder – ikke kun som enkeltstående muskler.

🧠 Bidrager til kropsbevidsthed
Bindevævet indeholder mange mekanoreceptorer (sanseceller, der registrerer tryk, stræk og bevægelse), som sender information til hjernen om kroppens position og bevægelser.

💧 Understøtter glid mellem væv
Bindevævet består blandt andet af kollagen, elastiske fibre, vand og en grundsubstans med hyaluronsyre. Sammen med kroppens normale blod- og lymfecirkulation bidrager det til, at vævslagene kan glide mod hinanden.

🛡️ Beskytter og støtter kroppens strukturer
Bindevævet fungerer også som et støttende netværk omkring blodkar, nerver og organer og hjælper med at fordele mekaniske belastninger gennem kroppen.

⸻

🍃 Kort sagt
Fascia er langt mere end “indpakning” omkring musklerne. Det er et levende og dynamisk væv, som har betydning for bevægelse, stabilitet, kraftoverførsel, kropsbevidsthed og kroppens evne til løbende at tilpasse sig den belastning, det udsættes for.

🍃 I næste uge ser vi nærmere på, om man egentlig kan gøre sit bindevæv mere smidigt – og hvilken betydning massage, bevægelse og styrketræning har.

🚗 Skal du på bilferie i sommer? ☀️

Jeg ved, at mange af jer snart sætter kursen mod ferien – derfor vil jeg dele lidt om, hvorfor kroppen ofte føles stiv efter flere timers kørsel.

💡 Det er sjældent afstanden i sig selv, der gør kroppen stiv – men den lange tid i den samme stilling.

Når du sidder længe i bilen:

🪑 Musklerne arbejder statisk for at stabilisere kroppen.

🌿 Muskler, led og bindevæv bevæges mindre og får mindre variation.

🩸 Samtidig bliver musklernes naturlige pumpefunktion mindre aktiv, hvilket gør blod- og lymfecirkulationen mindre effektiv.

Resultatet kan hos mange være:

⚡ Stivhed.
🤕 Ømhed.
🚶‍♀️ At de første skridt føles tunge, indtil kroppen kommer i gang igen.

💡 Hvad kan du selv gøre?

🚗 Hold en pause hver 2.-3. time.
Gå et par minutter, lav nogle enkle bevægelser og stræk, så muskler, led og bindevæv kommer i gang igen.

👉 Kan du ikke holde pause så ofte?

👣 Bevæg fødder og ankler.
✋ Åbn og luk hænderne.
🪑 Skift siddestilling, hvis det er muligt.
🫁 Tag et par rolige, dybe vejrtrækninger.

🍃 Kroppen trives bedst med variation. Selv små bevægelser undervejs kan gøre en større forskel, end de fleste tror.

God tur – og rigtig god sommer! ☀️🚗

🤸‍♀️ “Er udstrækning godt?” 🤸‍♂️

Det er et af de spørgsmål, jeg ofte får i klinikken.

Det korte svar er: Ja – men ikke altid på den måde, mange tror.

🦵 Udstrækning kan være en god måde at bevare eller forbedre bevægeligheden på, og mange oplever en rar følelse bagefter.

Men hvis du har haft ondt i nakken, skulderen eller lænden i flere måneder, er udstrækning alene sjældent hele løsningen.

For spørgsmålet er ikke kun:
❓ “Er musklen stram?”

Men også:
🔍 Hvorfor spænder den?

Det kan blandt andet skyldes:
💻 Ensidige arbejdsstillinger
🏋️ Overbelastning
😰 Stress
🚶 Manglende variation i hverdagen
⚖️ At andre muskler ikke arbejder optimalt

Hvis årsagen ikke bliver ændret, vil musklen ofte spænde op igen – også selvom du strækker ud hver dag.

💡 Derfor handler det ikke altid om at strække mere, men om at forstå, hvad kroppen forsøger at fortælle.

💬 Hvad tænker du?
Har udstrækning hjulpet dig – eller oplever du, at spændingerne hurtigt kommer tilbage?

Kroppen spænder sjældent uden en grund – spørgsmålet er bare, hvad den prøver at fortælle dig. 🍃

☀️ Sommerferie i klinikken ☀️

Kære jer 🌸
Bare en lille forhåndsinfo: Klinikken holder sommerferie fra d. 20. august til og med d. 7. september.

Der er heldigvis god tid endnu, men jeg anbefaler at booke i god tid, hvis du ønsker en tid inden ferien eller lige efter 💆‍♀️✨

Jeg glæder mig til at se jer og ønsker jer en dejlig sommer ☀️