Skottenborg Massage & Terapi

🧠 Nørdehjørnet – Når hovedbunden er øm

Der er noget, jeg ofte oplever under mine behandlinger, som jeg synes er ret interessant.

Når jeg behandler klienter med spændinger i nakke, skuldre eller kæbe, inddrager jeg ofte hovedbunden. Og her bliver mange overraskede over, hvor øm den faktisk kan være.

Selvom de ikke har mærket noget til hovedbunden i hverdagen, opdager de pludselig ømheden, når jeg begynder at massere.

Men hvorfor egentlig? 🤔

En del af forklaringen findes i samspillet mellem musklerne og nervesystemet.

Hovedbunden indeholder mange sensoriske nerveender, som registrerer berøring, tryk og smerte. Samtidig kan gener fra muskler omkring kæben og nakken bidrage til smerter andre steder i hovedet.

En af vores store tyggemuskler, m. temporalis, breder sig som en vifte over tindingen og hæfter på underkæben. Ved eksempelvis længerevarende tandpres kan musklen blive øm og bidrage til smerter omkring tindingerne.

På siden af halsen finder vi m. sternocleidomastoideus (SCM), som hjælper med at dreje og stabilisere hovedet. Smerter fra denne muskel kan hos nogle opleves andre steder i hovedet, blandt andet omkring tindingerne, panden og bag øret.

Men hvordan hænger det egentlig sammen? 🧠

Smerteinformation fra kæben, hovedet og den øverste del af nakken bearbejdes delvist i overlappende områder af hjernestammen.

Det betyder, at hjernen ikke altid oplever smerte præcis dér, hvor den oprindeligt opstår. Derfor kan gener fra kæbe og nakke nogle gange opleves som smerter andre steder i hovedet.

Og hvorfor opdager man først ømheden, når hovedbunden bliver berørt? 💆‍♀️

Et område kan godt være følsomt over for tryk, selvom det ikke gør ondt i hvile.

Når vi masserer hovedbunden, stimuleres følenerverne i huden og det underliggende væv. Er området særligt følsomt, kan selv et moderat tryk opleves som ømt.

Samtidig kan berøring og massage påvirke nervesystemets bearbejdning af sanseindtryk og hos nogle give en oplevelse af lindring og afspænding.

Og det er netop noget af det, jeg synes er fascinerende ved kroppen.
At ømhed ikke altid handler om spændte muskler, men også om, hvordan vores nervesystem registrerer og reagerer på berøring og tryk. 🤍

🤔 Myte eller fakta: Stærke mavemuskler beskytter dig mod rygsmerter

MYTE – det er mere komplekst end som så.

Du har måske hørt, at rygsmerter skyldes en “svag core”, og at løsningen derfor er at træne mavemusklerne.

Men selvom styrke omkring mave og ryg bestemt kan være en fordel, er der ikke en simpel sammenhæng mellem stærke mavemuskler og en smertefri ryg.

Hvad er “core” egentlig? 💪

Core er ikke kun mavemusklerne.

Det er et samspil mellem en række muskler omkring rygsøjlen, maven, bækkenet og hofterne – blandt andet de dybe og overfladiske mavemuskler, rygmuskulaturen, mellemgulvet og bækkenbunden.

De arbejder sammen og tilpasser hele tiden deres aktivitet til den bevægelse eller belastning, kroppen udsættes for.

Rygsøjlen behøver altså ikke én bestemt muskel, der konstant skal være spændt for at holde den “på plads”.

Betyder rygsmerter så, at din core er for svag? 🤔

Ikke nødvendigvis.

Rygsmerter er komplekse og kan sjældent forklares ud fra styrken i én bestemt muskelgruppe.

Smerter påvirkes blandt andet af belastning og restitution, fysisk aktivitet, tidligere smerteoplevelser, søvn, stress og nervesystemets følsomhed.

Hos nogle kan styrke og fysisk kapacitet selvfølgelig være en del af billedet – men det er ikke nødvendigvis hele forklaringen.

Man kan derfor både have en stærk core og rygsmerter – og en mindre trænet core uden rygsmerter.

Hvorfor kan træning så hjælpe? 🏋️

Styrketræning og bevægelse kan gradvist øge kroppens kapacitet og tolerance over for belastning.

Det interessante er, at det ikke nødvendigvis kræver én bestemt “korrekt” coreøvelse. Forskellige former for styrke og bevægelse kan være relevante afhængigt af personen, symptomerne og den belastning, kroppen skal kunne håndtere.

Målet behøver derfor ikke være at skabe en ryg, der konstant skal beskyttes og stabiliseres.

Det kan i stedet handle om at skabe en krop, der er stærk, bevægelig og gradvist vant til de belastninger, den møder i hverdagen. 🌿

Så ja – træn gerne din core. Men gør det for at gøre kroppen stærkere og mere robust, ikke fordi mavemusklerne alene kan garantere dig en ryg uden smerter. 😊

Tirsdagstip: Giv fødderne lidt opmærksomhed 👣

Fødderne bærer os rundt hele dagen, men de får sjældent særlig meget opmærksomhed.

De er pakket ind i sko, står på hårde gulve og arbejder konstant, når vi går, står og bevæger os. Alligevel tænker vi ofte først på dem, når de begynder at føles trætte, ømme eller spændte.

Prøv derfor indimellem at tage skoene af og give fødderne lidt bevægelse.

Bevæg tæerne, rul anklerne, stræk og bøj fødderne – eller mærk bare gulvet under dig et øjeblik.

Du kan også prøve at rulle en lille bold langsomt under fodsålen. Brug et let og behageligt tryk, og rul frem og tilbage i et minut eller to.

Det behøver ikke være hårdt for at føles rart.

Små pauser, hvor fødderne får lov til at bevæge sig lidt mere frit, kan være en dejlig måde at give dem lidt ekstra opmærksomhed i løbet af dagen. 🌿

🍂 Strikkesæson = også sæson for ømme skuldre? 🧶

Der er bare noget hyggeligt over efterår, varme drikke og strikketøj i hænderne. 🕯️☕️🍁

Men kroppen kan også godt mærke, når strikkesæsonen for alvor går i gang.

Når vi strikker, holder vi ofte armene foran kroppen i længere tid ad gangen. Det betyder, at musklerne omkring bryst, skuldre, nakke og underarme arbejder i en ret ensartet stilling.

Det kan blandt andet give:

• trætte eller ømme skuldre
• spændinger i nakken
• ømhed i underarme og hænder
• spændinger mellem skulderbladene
• stramhed hen over brystet

Især brystmusklerne kan komme til at føles stramme, når armene er foran kroppen længe. Det kan også påvirke området omkring skuldrene og give en følelse af mere spænding i nakke og øvre ryg.

Mit lille efterårstip er derfor:

🧶 hold små pauser
🧶 få armene ned langs siden indimellem
🧶 rul skuldrene og skift stilling
🧶 stræk brystmusklerne ud

Det behøver ikke være avanceret. Små pauser og lidt bevægelse undervejs kan gøre en mærkbar forskel.

Så strik endelig videre og nyd efterårshyggen 🍁
– blot husk at give kroppen lidt opmærksomhed undervejs.

🌿 Nervesystemet og smerte – hvad fortæller smerte os egentlig?

I sidste opslag skrev jeg om refereret smerte – og om, hvordan smerte nogle gange kan mærkes et andet sted end dér, hvor påvirkningen opstår.

Men smerte er endnu mere kompleks end det.

Vi tænker ofte:

“Jo mere det gør ondt, desto mere må der være galt.”

Men sådan hænger det ikke nødvendigvis sammen.

Når væv påvirkes, sendes information gennem nervesystemet til hjernen, hvor den bearbejdes sammen med anden information, før vi oplever smerte.

🧠 Smerte er en del af kroppens beskyttelsessystem.

Derfor påvirkes smerteoplevelsen ikke kun af, hvad der sker i vævet. Den kan blandt andet påvirkes af:

😴 Søvn og restitution
😰 Stress og bekymring
🏋️ Belastning og aktivitet
🧠 Tidligere erfaringer med smerte
⏳ Hvor længe smerterne har stået på

Det betyder, at to mennesker med den samme vævspåvirkning ikke nødvendigvis oplever den samme smerte.

Man kan også have meget ondt uden en tilsvarende stor vævsskade – ligesom der kan være forandringer i kroppen, uden at de giver smerter.

Det betyder selvfølgelig ikke, at smerte skal ignoreres.

Smerte er reel og vigtig. Men den fortæller os ikke altid præcis, hvad der foregår i vævet – eller hvor meget vævet er påvirket.

—

🧠 Kristines Nørdehjørne

Vidste du, at nervesystemet kan blive mere følsomt over tid?

Ved længerevarende smerter kan nervesystemets bearbejdning af signaler ændre sig. Det kan betyde, at påvirkninger, der tidligere ikke gjorde særligt ondt, opleves kraftigere.

Det er én af grundene til, at længerevarende smerter ikke altid kan forklares ud fra muskler, led og væv alene.

🍃 Smerte er altså ikke nødvendigvis et direkte mål for vævsskade. Smerteoplevelsen er resultatet af et samspil mellem kroppen, nervesystemet og hjernen.

🍂 Efterår i klinikken 🍂

Vi går efteråret i møde, og klinikken holder åbent i efterårsferien i uge 42

🤓 Efteråret byder også på en del længe ventede og forhåbentlig lærerige kurser, så jeg vil allerede nu gøre opmærksom på nogle kursusdage i oktober og november, hvor klinikken derfor holder lukket:

📚 26 og 27. oktober
📚 4. november til og med 8. november
📚 20. november
📚 27. november

Jeg glæder mig til nogle spændende kursusdage – og til at tage ny viden med tilbage i behandlingerne. 🤩

De bedste hilsner
Kristine

🌿 Hvorfor kan smerter mærkes et andet sted end dér, de opstår?
– Refereret smerte

I sidste opslag skrev jeg om sammenhængen mellem kæbe, nakke og hovedpine – og nævnte begrebet refereret smerte.

Men hvad betyder det egentlig?

Refereret smerte betyder, at vi kan opleve smerte ét sted i kroppen, selvom påvirkningen kommer fra et andet område.

En del af forklaringen findes i nervesystemet. 🧠

Information fra kroppen sendes gennem nerver til rygmarven og videre til hjernen. Her kan information fra forskellige områder mødes på de samme nerveceller. Det kaldes konvergens.

Når hjernen skal fortolke informationen, kan det derfor i nogle tilfælde være svært præcist at identificere, hvor påvirkningen stammer fra – og smerten kan opleves et andet sted.

Et klassisk eksempel er hjertet. ❤️ Smerter herfra kan hos nogle mærkes i blandt andet brystet, armen, skulderen, ryggen eller kæben.

Refereret smerte kan også forekomme fra muskler, led og andre strukturer i bevægeapparatet.

🤔 Det sted, der gør ondt, er vigtigt – men det fortæller ikke nødvendigvis hele historien.

👉 I næste opslag ser vi nærmere på, hvordan nervesystemet kan påvirke den smerte, du oplever:

Kan smerte virkelig fortælle os præcist, hvor meget der er galt – eller er sammenhængen mere kompleks, end vi tror?

Det ser vi nærmere på næste gang. 🧠🌿

🌿 Hvordan hænger kæbe, nakke og hovedpine sammen?

I sidste opslag skrev jeg om, hvorfor mange ubevidst spænder i kæben – særligt i perioder med stress eller stor koncentration.

Men spændinger omkring kæben bliver ikke nødvendigvis kun mærket i kæben.

Kæbe, nakke og hoved arbejder tæt sammen, og en interessant muskel i den forbindelse er temporalis – tindingemusklen.

Temporalis er en stor, vifteformet tyggemuskel på siden af hovedet. Den hjælper blandt andet med at lukke kæben og føre underkæben bagud.

Hvis du ofte presser tænderne sammen, kan temporalis og de øvrige tyggemuskler være aktive i længere tid. Hos nogle kan det give lokal ømhed – men smerter fra tyggemuskulaturen kan også opleves andre steder i hovedet og ansigtet.

Hos nogle kan spændinger omkring kæben blandt andet være forbundet med:

💥 Ømhed omkring tindingerne.
💥 Træthed eller spænding i kæben.
💥 Hovedpine.
💥 Spændinger omkring nakke og skuldre.

Samtidig er kæbe og nakke ikke to isolerede områder. Bevægelse og stabilisering af hoved, nakke og kæbe kræver et koordineret samspil mellem flere muskler og led.

Det betyder ikke, at en spændt kæbe nødvendigvis er årsagen til hovedpine eller nakkespændinger. Hovedpine kan have mange forskellige årsager. Men hos nogle kan kæben og tyggemusklerne være en del af det samlede billede.

🌿 Derfor giver det ikke altid mening kun at se på det område, hvor symptomerne mærkes.

—

🧠 Kristines Nørdehjørne

Vidste du, at smerter fra tyggemuskulaturen ikke nødvendigvis kun mærkes direkte i selve musklen?

Smerte kan i nogle tilfælde opleves i et andet område end dér, hvor påvirkningen opstår. Det kaldes refereret smerte.

➡️ Men hvordan kan det egentlig lade sig gøre, at vi mærker smerte ét sted, når påvirkningen kommer fra et andet?
Det dykker vi ned i næste gang. 🤓

Så er jeg tilbage fra ferie 🌿

Det har været nogle dejlige uger med tid til at koble af, nyde livet og fejre en helt særlig dag 🤍💍

Jeg glæder mig til at se jer igen og byde både nye og kendte ansigter velkommen. 🥰
Vi ses i morgen 🤗

De bedste hilsner
Kristine

🌿 Hvorfor spænder vi i kæben, når vi er stressede?

Har du nogensinde taget dig selv i at bide tænderne sammen?
Eller vågnet med ømhed i kæben, spændinger i tindingerne eller hovedpine?

Du er langt fra den eneste.

Kæben er et af de områder, hvor mange ubevidst øger muskelaktiviteten – særligt i perioder med stress, bekymringer eller stor koncentration.

Som vi var inde på i de tidligere opslag, kan stressresponsen påvirke muskelaktiviteten. Det gælder også tyggemusklerne, og nogle begynder ubevidst at presse tænderne sammen – både i løbet af dagen og om natten.

Hos nogle kan spændinger i kæben blandt andet være forbundet med:

💥 Ømhed eller træthed i kæben.
💥 Spændinger omkring tindingerne.
💥 Hovedpine.
💥 Spændinger i nakke og skuldre.
💥 Tandpres eller tænderskæren.

Det betyder ikke, at kæben altid er årsagen til disse gener – men den kan være en del af det samlede billede.

Jeg undersøger og behandler derfor ofte kæbeområdet, når det er relevant. Mange bliver overraskede over, hvor ømt området kan være, uden selv at have været opmærksomme på, at de spænder.

🌿 Men hvorfor er det ikke altid nok kun at behandle kæben?

Hvis spændingerne hænger sammen med eksempelvis stress, søvn, vejrtrækning eller belastning andre steder i kroppen, giver det ofte mening at se på mere end selve kæben.

—

🧠 Kristines Nørdehjørne

Masseter er en af de vigtigste muskler, når vi bider tænderne sammen, og den kan udvikle betydelig kraft.

Hvis du presser tænderne sammen gentagne gange eller gennem længere tid, kan musklen derfor blive både træt og øm – ligesom andre muskler, der arbejder meget.

➡️ Men kæben arbejder ikke alene – næste gang ser vi nærmere på forbindelsen mellem kæbe, nakke og hovedpine. 🤓