WAUW - THE PLACE TO BE....
"Styling & Creative Workspace" - En salon, et værksted, et lokale til projekter, events, magi, glimmer og kreative udskejelser.
THE PLACE TO BE…. Andy Warhol havde sit factory i New York hvor han lod kreativiteten få frit løb. Og uden sammenligning er det nok mere drømmen om at have et værksted til at udleve de kreative ideér, samt forberede større opgaver, der har fået Kenny og Heide til at slå hovederne sammen, og nu også dørene op i gadeplan, til deres daglige værksted - og faktisk lade folk får mulighed for at bestille
en tid til frisørstolen foran spejlet, sideløbende med deres andre skøre opgaver og projekter. Der vil være åbent for tidsbestilling på udvalgte dage i måneden og her vil man aldrig kunne vide sig sikker på hvordan WAUW STUDIOET tager sig ud. Men det er netop dét, der er det unikke ved at være gæst. To besøg skal ikke være ens, helst ikke. - Derfor har Kenny Aleksandr & Heide Grindall også lavet aftaler med flere danske design firmaer, bla. MUUTO, om at løbende skifte interiør ud fra deres kollektion - så sofaen nok ikke er den samme ved hvert besøg. Lige som kunst på væggene og andet interiør i det gamle butikslokalet, er der intet som er sat fast eller har en fast plads. Og vil derfor aldrig være det samme i længere tid ad gangen. Kenny Aleksandr blev i 2004 uddannet frisør i en alder af blot 19 år. Lige siden har han arbejdet som både frisør, makeupartist og stylist på alverdens projekter. Alt fra mode, reklame og tv til film, teater og større kreative projekter. Tanken om en frisørsalon har aldrig været noget for Kenny, og siden han stoppede helt med at være frisør i salon, tilbage i 2006, har man som sådan ikke kunne booke en tid hos Kenny Aleksandr til en beauty behandling. Men det skal være slt nu. Heide Grindall er ligeledes uddannet frisør og har været uddannet siden 2003. Efter en periode på 4 år med egen salon, valgte Heide at blive en del af en af Københavns større saloner i mere end 10 år - men har fundet ud af, at kreativiteten og fordybelsen i, især farveteknikker tiltaler hende mere. Derfor har Heide også indgået et freelance samarbejde med Revlon, hvor hun fra 2017 skal være teknikker og dermed bruge sin kreativitet og tekniske kunnen, til at hjælpe og supporte andre af landets frisører mod deres mål. Heide glæder sig også til at fortsætte med at byde kunder velkommen i WAUW STUDIO og lade nye som gamle kunder være med på nye kreative eventyr. Tanken om at ende som “damefrisør” i ordets bedste betydning, skræmmer både Heide og Kenny. Derfor var en optagelse for dem begge to i Marcelklubben også et fagligt skulderklap. Heide kom med i klubben i 2015, og Kenny er netop blevet optaget i 2017. Marcelklubben, er en frisørklub som i dag er velrenomeret overalt i Europa. Klubben optager kun frisører, der er fagligt anerkendte og respekterede. Formålet er at fremme kammeratsskab mellem medlemmerne og at være med til at løfte frisør fagets standard, til glæde for klubben - og for medlemmernes kunder.