Praeso

Praeso

Del

Klassisk Herrefrisør

Photos from Praeso's post 10/04/2026

Halleluja! Påsken har bragt velsignet bud!
Fra næste måned vil I kunne finde Christoffer i Århus-salonen.
Han er en mastodont inden for hårbranchen. Han har siden 2012 været med til at hæve niveauet i branchen med sine kyndige hænder, både herhjemme, men også en del år i Norge.
Nu når snakken går på hans hænder, så har Christoffer fået begge hænder skruet så rigtigt på, at han med andre ord kommer til at klippe både dame og herre.

Det vil sige at PRAESO i Århus bliver en Unisex-salon fra maj måned.
Vi er virkelig glade for at kunne åbne op for endnu en gren i branchen og for at kunne levere endnu mere kvalitet til faget.
Man kan sige rigtig mange flotte ord om Chris, men vi vil lade billederne tale for sig selv, og blot nævne at udover at hans hænder laver magi, så har han det flotteste smil i smilets by.

Vi håber I vil tage godt imod ham og give ham en høj femmer når I ser ham.

Adieu, au revoir!

Photos from Praeso's post 27/02/2026

Sikke et sammentræf!
Hvor er det magisk med lønningsdag på en fredag. Det gør dagen bare en smule mere spændende og uforudsigelig.
Spørgsmålet er om man skal betale de regninger man mangler fra sidste måned eller man skal bruge lidt likvider på et par håndgranater med selvtillid i fredagsbaren.
Ja, vi ved godt hvad vi vælger.
Og med selvtillid kommer der kun gode beslutninger! Det ved alle der har været på Khao San Road i Thailand og smagt på en Bucket, og man tre dage efter vågner op i Laos. Vi lever for minderne!
Så skide være med regningerne. Hæv din løn og nyd livet lidt. Fogeden kommer alligevel først på mandag!
Hasta Luego, lunes, lumbago!

24/02/2026

Nej, det er aldrig sjovt når mor og far skal flytte fra hinanden! Derfor har der også været lidt stille her på kanalen!
Der er kommet styr på 7/7-ordningen og forældremyndigheden er 50/50 og vi spiser lasagne sammen hver anden tirsdag!
Men hey, sneen er forsvundet og de lange underhylere er blevet skiftet ud med waders, og der er kommet nye boller på suppen, og de smager fandme godt!
Vi ses når fanden får sko på, og har du glemt hvad klokken er, så er det klokken præcis den tid på måneden hvor du skal til at ha’ bestilt en tid til en klipning.
Hej då

Photos from Praeso's post 20/01/2026

Gratis klip + produkt til dig og din makker!

Den første uge på fastlandet er gået og vi dælme glade for alle de gode ting som er sket.
Stiften har været forbi og skrevet en fin artikel om salonen, og derudover har der været en flot interesse fra forbigående og folk som har fundet os online!
Men vi kunne godt bruge jeres hjælp, så den her går ud til alle vores jyske gutter og gutinder som har jyske rødder.
Vi har brug for jeres hjælp og kærlighed, så del gerne og sig til alle dem du holder af, at vi er landet i Aarhus.
Hesten løber stærkest når der er både godbidder og gulerødder foran mulen, så vi vil gerne give dig og din makker et gratis klip for at dele.
Tag den jyske kammerat du vil vinde med, og så trækker vi lod om et gratis klip og et valgfrit produkt til både dig og din kompis,
Hjælp os på rejsen i Jylland!

Vi trækker en vinder d. 2/2-2026

07/01/2026

Nu går der ikke lang tid før at det nyeste skud på stammen starter, og vi glæder os som små nyvaskede hundehvalpe.
Mark har taget flere af de samme kurser som vi har været på, i England og Amsterdam og derudover river han en medalje med fra hans svendeprøve. Det er med stor glæde vi byder Mark ind under vingerne i PRAESO.
Guderne må vide om vi har fundet en mand der snakker mere end Simon, dog har de begge et hjerte af guld og et smil af guds nåde.
Ta godt imod ham og stik ham en høj femmer når I rammer salonen.
Som lidt ekstra guf oven på vaffelen, smører Mark en intropris ud over dig, til en flad femhundredemand.

Puedes encontrarnos tanto en Copenhague como en Aarhus, y tendrás que correr muy rápido para atraparnos.

Photos from Praeso's post 01/01/2026

Merry Christmas og godt nytår og sår’n!

Man siger, at tiden løber hurtigere end en væddeløbshest, og vi føler knap nok, at vi nåede at stille os i startboksen. Sorger og glæder følges ad og bogle dage føles tunge og slæber sig af sted, mens andre er legende lette og forbi, før de overhovedet begyndte, som vores konge sagde det så smukt. Der er dog ikke meget blåt blod her omkring!

Der er sket meget i den lille salon, og man må fandme nok have lov til at sige, at det går op og ned i showbizz!

Vi har lavet forskellige kurser, afholdt hårshows, blevet kåret til en Gazelle og været nogle fandens karle, men også været menneskelige i den forstand, at vi altid vælger familien frem for forretningen.

Det har derfor betydet en opdeling af vores Dream Team. Vi har dog besluttet os for at stå stærkere end før og overtage verdensherredømmet i Aarhus.

Så Troels starter op i Aarhus, og med et smil på læben, skal han nu sørge for den jyske muld, iført overalls og træsko uden hælkappe!

Derudover får vi en ny mand ind i januar.
Mark som er mindst lige så passioneret som os andre! Vi glæder som ind i helvede!

Var der mere? Ja! Men du gider jo ikke læse mere!?

Tak for at I finder jer i vores fornærmelser, lunkne kaffe og eminente klipninger. Tak for jeres støtte og ikke mindst jeres standhaftighed!
Uden jer var vi nul og nix.

Vi ses i 2026

Amore – Costa del Sol – C’est la vie

30/11/2025

Troels, den fortabte søn, vender hjem til den jyske hede, og hvilket bedre punktum ville der være at sætte, end en reception med to af Troels’ absolutte livretter. Kom forbi fredag d. 5 december mellem 15 og 18 og giv verdens største krammer og mæsk dig samtidig i kombinationen fra himlen, serveret af ingen ringere end Jonas ‘sku du spørge fra nogen’ Franck!
Vi ved at der er mange der begræder Troels’ umenneskeligt hårde beslutning, men husk nu at vandflyveren går hvert kvarter, og at der er en Praeso i Aarhus, før du har nået at gå et par spritnye Dr. Martens til.

Ses vi fredag? Det tror jeg nok vi gør.

Photos from Praeso's post 06/11/2025

Nu når vi snakker om Savannen, så kan man ikke undgå at høre Sir David Attenboroughs fuldstændigt fantastisk øregangsmasserende stemme, som fik Our Planet til at glide ned i et snuptag.
Hold kæft en legende.
Han var hvad Jørgen Leth var for Tour de France. Som ristede løg på en leverpostejmad.
Som Monster i en Guinness! Og vi kunne blive ved.
Man siger, at kun de stærkeste overlever på Savannen og man er tilbøjelig til at tænke på løven, Savannens konge!
Men overlevelse handler ikke kun om at æde kød og have en flot manke, og formerer sig mens man bider hinanden i øret.
Nej det handler om at indordne og tilpasse sig og ikke mindst løbe fandens stærkt når det virkelig gælder.

Som en ung, stærk og smidig Gazelle!

Vi formår endnu engang at overraske både os selv og vores jyske mødre.

Photos from Praeso's post 06/10/2025

Noget nyt under parasollen?

Ja minsandten.

Det må du nok have lov at sige.
Minsandten om ikke der går rygter om, at Troels flytter til Aarhus omegn!
Og de rygter er ægte. Det betyder en epoke er slt og en ny kan begynde i Aarhus.
Vi har taget den beslutning at åbne for en PRAESO i Aarhus, må vi høre et halleluja!

Dette eventyr sker først fra januar!!

Det er på mange måder vidunderligt at skulle slå rødder i den jyske muld igen, og vi håber på I vil være med?

Dog er det ved at være noget tid siden, de fortabte sønner har været i Aarhus, så vi får brug for al den hjælp og kærlighed, vi kan få.
Så hvis du ved, hvor vi skal åbne, eller kender nogen, som kender dig, og du kender dem som din egen bukselomme, som måske ved, hvor skabet skal stå, så tager vi gerne imod med kyshånd.

Så spred ordet og hjælp os på jagten mod det jyske eventyr.

Vi vil gerne bruge lejligheden til at takke alle, der har været forbi, og alle dem, som stadig kommer og giver high fives, får lækkert hår og lunken kaffe. Vi værdsætter hver og en.

Vi fortsætter i København på Ravnsborggade som om intet er hændt.

Kun kærlighed, kildevand og lækkert hår herfra.

Photos from Praeso's post 12/09/2025

Fanden i’ed! Det er fredag og hvis ikke fredag har lært os at sætte dansen fri, så ved vi simpelhen ikke hvad vi skal forvente. Om du er til fri hash og fingermaling eller fine dining og padeltennis, så håber vi weekenden kommer til at behandle dig, præcis som du ser ud!
Har du fulgt med på kanalen, har du måske undret dig over, om vi har meldt os ind i en form for dødskult, men bare rolig, det er ikke tilfældet. Vi har lavet et show og når man får frie hænder af arrangøren, er det jo svært ikke lige at gå lidt længere ud end til navlen.
Nå. Showet og arrangøren og alle de andre smukke mennesker der var med, kommer der meget mere om en anden dag.
Nyd fredagen, ny larmen, nyd stilheden. Nyd præcis det du skal i weekenden.
Det vil vi gøre.
XOXO

Photos from Praeso's post 20/07/2025

Må vi bede om jeres opmærksomhed.

Som der står skrevet i Aristoteles’ samlede værker: Kært barn har mange navne.
Og det må man minsandten sige, aldrig har det passet bedre nu.

I tidernes morgen, da Mads startede hos os, fik han titlen “The Fade Master” smækket på skuldrene.
Men fordi hans skills og umådelige kunnen stiger som Falcon 9, giver det navn ikke længere nok substans.

* Nej, vi har måttet kigge dybt i værktøjskassen – og dér lå den “The Swiss Army Knife.”

Han er blevet til en kompakt, alsidig og ikonisk kniv – og vi kan kun gisne om fremtiden.

Kig med i rullen her, og I vil forstå.

Vil du plassere din virksomhed på toppen av Hårsalon-listen i Copenhagen?
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.

Type

Telefon

Internet side

Adresse


Ravnsborggade 6
Copenhagen
2200

Hvad er åbningstiderne?

Mandag 09:00 - 17:00
Tirsdag 09:00 - 17:00
Onsdag 09:00 - 17:00
Torsdag 09:00 - 17:00
Fredag 09:00 - 16:00