Frantra

This reminds me of an article....

http://www.elephantjournal.com/2011/06/why-being-broken-in-a-pile-on-your-bedroom-floor-is-a-good-idea-julie-jc-peters/

Hold ud

This was how I felt all day today.

Hvad er din vision for 2017?

TONY ROBBINS - NEW YEAR, NEW YOU (2017 MOTIVATION) Tony Robbins on how to make the next year your best year. ♫ FREE Motivational Mixtape "SUCCESS VIBES" → http://www.vybo.co/successvibes ► Download 2 FREE Aud...

Tiden går, den ene ting tager den anden. Vi glemmer hurtigt at tage den nødvendige pause med os selv, der gør, at vi kommer tilbage til det, som er det vigtigste. Kærlighed. Kærlighed først og fremmest til os selv. Efter en lang periode med hovedet i ting, der fulgte med ting, som der fulgte endnu flere ting med, tog jeg i sidste uge en pause. Jeg fandt mit naturlige tempo frem og mig selv. Jeg vidste ikke helt, hvormeget jeg havde flyttet mig fra mig selv, før jeg på vej ned af gågaden i Malmø blev stoppet af en svensk pige. Hun spurgte mig, hvad det vigtigste i livet var for mig - "Kärlek" - udbrød jeg energifuldt - jeg gik videre og tænkte - "F...ing ja - Kärlek" - jeg følte energifuldheden i, at det var kommet så spontant ud af min mund. Men jeg vidste også godt, at det var en løgn. I lang tid havde det ikke været min prioritet, og havde hun spurgt mig ugen før havde mit svar været en spejling af min taskliste. Følte en tristhed over ikke at havet givet mig selv kærlighed - men jeg viste også, at det første skridt jeg måtte tage NU for sandfærdigt at mene kærlighed var det vigtigste i livet, var at tilgive mig selv for at glemme at give mig en pause til at føle kærlighed

Fra det øjeblik du bliver født, er du her på lånt tid. Du ved ikke, hvor lang tid du har. Det eneste du ved er, at det her øjeblik, har du. Øjeblikket er dit. Du vælger selv intentionen med dit øjeblik. Du er ikke altid i stand til at styre, hvad der sker med øjeblikket. Men du har fuld kontrol over din intention. Når du mister balancen mellem din intention og, hvad der reelt sker i øjeblikket, er det tid til, at du trækker i nødbremsen. Så er forbindelsen mellem intentionen og øjeblikket brudt. Noget, der skulle have haft fuld opmærksomhed, er blevet overset. Når intentionen skal udleves i øjeblikket kræver det fuld opmærksomhed. Det kræver opmærksomhed på, hvad der kan modarbejde intentionen. Intentionen skal beskyttes med opmærksomhed. Når opmærksomheden forsvinder, så forsvinder intentionen, og så forsvinder øjeblikket, og til sidst forsvinder du selv.

Et af formålene med mine tantrabehandlinger er at skabe rummet for, at du kan mærke øjeblikket, mærke det som er i dig lige nu. At skabe rummet for, at du kan give dig den opmærksomhed, som du ikke bare fortjener, men har brug for at være dig. En tantrabehandling starter derfor også med en samtale om intention. Intentionen er det som er vigtigt for dig. Der kan være mange over tid, men det som er vigtigt er, hvad den er lige nu for dig.

Vil du vide mere om tantrabehandlinger er du velkommen til at skrive en PM eller ringe på 3117 4141. Du kan altid bestille en tid på http://frantra.dk/book.php

Du kan nu booke tider online her: http://frantra.dk/book.php

Du er selvfølgeligt stadigt velkommen til at ringe og bestille tider på 3117 4141

Der er skabt en uskreven norm om, at vrede er en forkert følelse, hvor vi ser ned på mennesker, der ikke kan håndtere deres vrede og ikke kan bevare selvkontrollen. Vi møder vredesløst alle uretfærdigheder med en dyb forståelse. Vi lader os træde på og fortæller os selv, at vi kan sætte os i den andens sted. Vi lærer os og lader os lære, at vreden skal tæmmes, at vi intellektuelt står over vreden. Vi er udviklede mennesker, og vi lader os ikke styre af ”vores” vrede. ”Vores” vrede, fordi vi ikke længere anerkender vores vrede, som en følelse vi må have, vi distancerer os og forsøger at dissociere os fra følelsen.
Undertrykkelsen og den manglende accept af vrede gør for mange, at den helt bliver lukket nede eller modsat kommer til ekstremt udtryk, når vi koger over, efter låget har ligget for længe på vores følelsesgryde. I mødet med andres vrede kan vi blive bange eller overmandet af vores egen vrede, som pludseligt får en kontekstuel undskyldning for at komme til udtryk.
Om vi er vokset op uden vrede og lært fra vores forældre, at vrede ikke er en del af os eller det modsatte, så samler det os, at vi har vrede som en forbudt følelse. Vi anerkender ikke vores egen og andres vrede, og vi har svært ved at møde os selv og andre i den tilstand.
Men vi er født med alle følelser. Undervejs i livet lukker vi af for de sider, som vores omgivelser ikke anerkender eller, som vi lærer ikke gavner os. Vi slipper eller mister det naturlige udtryk for os selv, som vrede er. Vrede er en vigtig følelse. Vrede er vigtig for vores proces i mødet med os selv og andre. At udtrykke vrede er den del af selve processen, der skal til for at kunne give slip på vreden. At kunne udtrykke sin vrede er med til, at man kan blive mødt med anerkendelse og forståelse. Vrede er den følelse som naturligt skal komme, når dine grænser bliver overtrådt. Vrede er den følelse, du skal mærke, før du ægte kan tilgive dig selv og andre for, at dine grænser er blevet overtrådt.
I mine behandlinger er vrede ofte et tema, som vi arbejder med. At komme tilbage til det naturlige udtryk for vrede, at få låst al den indestængte vrede ud, at få frigivet kroppen og hovedet for den forvrængede forestilling af forkerthed ved vrede, at komme tilbage til udgangspunktet, hvor du havde fuld accept af alle dine følelser. Når du kommer tilbage til at kunne tillade dig selv at være vred, kan du igen komme til at mærke dig selv og dine grænser. Er du klar til at blive genforenet med din vrede?

Seksualitet og den kvindelige krop

Interview med forfatteren Diana Richardson om, nøglen til at åbne for den kvindelige seksualitet og om, hvordan kvinder har mistet forbindelsen til deres kroppe, og hvordan forbindelsen bliver genskabt.

www.youtube.com/embed/MkwMB529Frw

Diana interviewed by german top selling author Eva-Maria Zurhorst

Det er noget af det sværeste, når vores nærmeste forsvinder ud af vores liv. Det efterlader et tomrum af smerte, der er så svært at fylde ud. Alle vores fælles livsindtryk skal omformuleres i vores sjæl, krop og hoveder. De er ikke længere bundet til det levende væsen som før. Historien bliver lukket. Den kan ikke længere skrives om sammen med den, som har forladt os. Vi bliver nødt til at skrive slutningen selv. Vi alene kan skrive slutningen. Vi alene kan formulere de løse ender, der var i historien. Alt hvad vi skudt foran os er her lige nu.

Jeg havde et forløb med en kvinde, som havde mistet sin søster i en al for tidlig alder, hvor vi arbejdede med sorgen. Den første del af forløbet handlede om at sige farvel, give slip og acceptere tabet. I den anden del var fokus på det smertefulde tomrum. Hendes krop og sjæl skulle give slip på smerten, fortvivlelsen, mørket og alle de historier, der var blevet låst fast uden forløsning i hende. I den sidste del af forløbet var fokus at genskabe glæden – fylde det mørke tomrum op med lys.

Hvordan vi reagerer på det er meget forskelligt, og det afhænger også meget af forløbet op til tabet. Vi kan vælge at skrive historien færdig eller acceptere den, som den sluttede med at være. Nogle binder tabet sammen med andre tab og reagerer endnu stærkere. Fælles for os alle er, at det er en proces, som vi nødvendigvis må igennem for at komme tilbage til at leve og være fyldte af glæde.

Sluk vækkeuret og kaffemaskinen

Chris MacDonald: Den store løgn om søvn Klumme 16: Vi lever midt i det største søvneksperiment i menneskets historie.

Det er få af os, der ikke har brug for anerkendelse fra vores nærmeste, for vores indsats eller for at udstille vores sårbarhed. Anerkendelse gør os i stand til at gøre en ekstra indsats, den gør os stærkere, vi tør vise mere af os selv. Vi er afhængige af andres accept af vores handlinger, tanker og følelser.

Jeg har ofte behandlinger, hvor behandlingen handler om savnet af anerkendelse. Det kan være kærlighedsmæssig, relationsmæssigt eller f.eks. seksuel. Jeg havde en behandling af en kvinde, som ikke fik nogen anerkendelse fra hendes mand i deres seksuelle relation. De havde et regelmæssigt sexliv, men det var efter mange år sammen blevet en vane uden ord og nærvær. Fraværet af anerkendelse havde gjort, at deres samvær var mere en smerte end en glæde for kvinden. Behandlingen kom til at være fokuseret på at genskabe kvindens tro på sin egen krop, genfinde glæden og igen at turde at vise sin sårbarhed overfor sin mand. Vi havde også en session, hvor de begge var tilstede, hvor vi gennem samtale og øvelser skabte et nyt nærværende udgangspunkt for deres relation.

Det er ingen tvivl om, at anerkendelse er et vigtigt element for vores udvikling, selvforståelse og vores eksistens. Det er også et af de elementer, hvor vi virkeligt er afhængige af andre. Anerkendelse er ikke noget, vi kan kræve af andre. Vi kan føle, vi fortjener den, men vi kan ikke kræve den. Den anerkendelse eller manglende anerkendelse vi møder kan åbne og lukke os.