Dansk cannabis patient foreningen

Nyt review: Cannabis kan blive et vigtigt våben mod antibiotikaresistente bakterier og svampe

Et nyt videnskabeligt review i Folia Medica Cracoviensia gennemgår den nyeste forskning fra 2020-2025 om Cannabis sativa og plantens potentiale i kampen mod antibiotika- og svamperesistens.

Forskerne konkluderer, at cannabis indeholder bioaktive stoffer, især cannabinoider og terpener, som i laboratorieforsøg har vist aktivitet mod flere resistente bakterier og svampe.

Reviewet fremhæver blandt andet aktivitet mod:

• Mycobacterium tuberculosis (tuberkulose)
• Pseudomonas aeruginosa
• Staphylococcus aureus (herunder resistente stammer)
• Streptococcus pneumoniae
• Candida arter
• Aspergillus arter
• Cryptococcus neoformans

Forskerne beskriver flere mulige virkningsmekanismer:

• Nedbrydning af bakteriers og svampes cellemembraner.
• Hæmning og nedbrydning af biofilm, som ofte beskytter resistente mikroorganismer.
• Bakteriedræbende effekt på bakteriesporer.
• Synergistisk virkning sammen med andre antimikrobielle stoffer.
• Regulering af kroppens inflammatoriske respons.
• Påvirkning af det endocannabinoide system.

Forfatteren understreger, at de nuværende resultater hovedsageligt stammer fra laboratoriestudier. Der er derfor behov for flere dyreforsøg og kliniske studier, før cannabisbaserede behandlinger kan anbefales mod resistente infektioner hos mennesker.

I takt med den globale stigning i antibiotikaresistens peger reviewet på, at cannabinoider og terpener kan blive interessante kandidater i udviklingen af fremtidens antimikrobielle behandlinger.

Kilde: Gałka S. Cannabis sativa in the fight against drug-resistant bacteria and fungi. Folia Medica Cracoviensia. 2025.
















**d

Nyt casestudie: Cannabisolie kombineret med fysioterapi gav vedvarende forbedringer efter blodprop i thalamus

Et nyt casestudie offentliggjort i Current Neuropharmacology beskriver en kvinde med følger efter en blodprop i thalamus, som oplevede markante og vedvarende forbedringer efter et års behandling med cannabisolie kombineret med fysioterapi.

Patienten led af både dystonisk tremor (ufrivillige rystelser) og centrale smerter efter stroke, to tilstande som ofte er vanskelige at behandle med konventionel medicin.

Efter 12 måneders behandling viste resultaterne:

• 60 % reduktion i smerter.
• 56,9 % reduktion i tremor.
• Forbedret motorisk funktion.
• 27,6 % forbedring i den mentale livskvalitet.
• 45,5 % forbedring i den fysiske livskvalitet.
• Ingen alvorlige bivirkninger under behandlingsforløbet.

Forskerne vurderer, at kombinationen af cannabisolie og målrettet fysioterapi kan have et lovende terapeutisk potentiale for patienter med kroniske neurologiske følger efter stroke, hvor eksisterende behandlinger ofte har begrænset effekt.

Samtidig understreger de, at resultaterne stammer fra ét enkelt patientforløb. Caserapporter kan pege på nye behandlingsmuligheder, men kan ikke dokumentere effekt alene. Der er behov for større, kontrollerede kliniske studier for at afklare behandlingens sikkerhed og effekt.

Kilde: Buccheri E. m.fl. Sustained Reduction of Dystonic Tremor and Pain after Cannabis Oil Administration and Physiotherapy in Thalamic Ischemia: A One-Year Case Report. Current Neuropharmacology. 2026.
















**d

Senatet giver hampindustrien en livline: Forbud mod THC produkter kan blive udsat

Den amerikanske Senats bevillingskomité har fremlagt et lovforslag, der vil udsætte den planlagte føderale kriminalisering af de fleste hampafledte THC produkter fra den 12. november til den 11. december 2026.

Branchen beskriver udsættelsen som en vigtig mulighed for at få vedtaget en permanent regulering frem for et totalt forbud.

Ifølge U.S. H**p Roundtable vil organisationen nu intensivere arbejdet med at overbevise Kongressen om at indføre et nationalt regelsæt, der regulerer markedet i stedet for at lukke det.

Den amerikanske hampbaserede THC industri blev sidste år vurderet til en værdi på over 28 milliarder dollars, understøtter omkring 300.000 arbejdspladser og bidrager med cirka 1,5 milliarder dollars i statslige skatteindtægter.

Baggrunden er den såkaldte Farm Bill fra 2018, som legaliserede industriel hamp med mindre end 0,3 % delta-9 THC. Denne definition gjorde det muligt at udvikle produkter som drikkevarer, vingummier og andre hampafledte THC produkter, der overholder grænsen, men stadig kan have en rusgivende effekt.

Kongressen vedtog i 2025 en ny definition af hamp, hvor samlet THC indhold bliver afgørende. Hvis loven træder i kraft, vil langt de fleste nuværende hampbaserede THC produkter blive ulovlige på føderalt niveau.

Flere delstater med forbud mod rekreativ cannabis har udviklet store markeder for hampafledte THC produkter. I Texas anslås markedet til omkring 8 milliarder dollars årligt, og delstatens senat vurderer, at der blev etableret omkring 8.000 butikker med hampafledte THC produkter mellem 2019 og marts 2025.

Bryggerier og alkoholdistributører har samtidig oplevet, at THC drikke er blevet et vigtigt nyt vækstområde i takt med faldende alkoholsalg blandt yngre forbrugere.

Lovforslaget skal fortsat godkendes af både Senatet og Repræsentanternes Hus, før udsættelsen kan træde i kraft. Udfaldet kan få stor betydning for fremtiden for det amerikanske marked for hampafledte cannabinoider.
















**d

https://youtu.be/NJkJvzE9mew?is=c7il0_2_hOd3G5rD

What If We've Been Wrong About Alzheimer's? SourcesLago M, Cerveira M, Simonet JX (2026). Transient multidoma...

Når afhængighed bliver et våben

Afhængighed er ikke kun en sundhedsudfordring. Den kan også bruges som et redskab til kontrol, tvang og menneskehandel.

Lægen og afhængighedsspecialisten Dr. Peter Grinspoon beskriver, hvordan menneskehandlere bevidst udnytter stofafhængighed til at fastholde deres ofre. Personer, der allerede lever med fattigdom, hjemløshed, psykiske lidelser eller stofafhængighed, er blandt de mest sårbare.

Metoden er kynisk. Bagmænd tilbyder gratis eller billige stærkt vanedannende stoffer som fentanyl eller metamfetamin. Når afhængigheden er etableret, kontrollerer de adgangen til stoffet. Frygten for voldsomme abstinenser bliver et effektivt våben, som tvinger mennesker ud i prostitution eller tvangsarbejde.

Sammenhængen går også den anden vej. Ofre for menneskehandel udsættes ofte for vold, seksuelle overgreb og alvorlige traumer. Mange bruger rusmidler som en desperat måde at dulme angst, smerte og psykiske belastninger på. En undersøgelse blandt overlevere viste, at over 83 procent brugte rusmidler under udnyttelsen.

Sundhedsvæsenet kan spille en afgørende rolle, men mange tilfælde bliver overset. Patienter behandles for abstinenser, infektioner eller andre skader uden, at den bagvedliggende menneskehandel bliver opdaget. Stigmatisering af mennesker med afhængighed gør problemet endnu større og kan forhindre ofre i at søge hjælp.

Dr. Grinspoon argumenterer for en mere traumeinformeret og sundhedsfaglig tilgang. Han peger blandt andet på behovet for hurtig adgang til behandling af opioidafhængighed, bedre uddannelse af sundhedspersonale i at genkende tegn på menneskehandel samt en skadesreducerende tilgang, hvor mennesker ikke afholder sig fra at søge hjælp af frygt for straf.

Afhængighed, traumer, fattigdom, hjemløshed og menneskehandel hænger tæt sammen. Hvis vi vil bekæmpe menneskehandel effektivt, kræver det, at vi også behandler de sociale og sundhedsmæssige problemer, som gør mennesker sårbare over for udnyttelse.
















**d

Ziggy Marley: Bob Marley var menneske og cannabis er mere end et rusmiddel

På sit nye album Brightside har Ziggy Marley for første gang skrevet en sang direkte om sin far, Bob Marley. Sangen Many Mourn for Bob beskriver både sorgen over tabet og ønsket om at vise Bob som et menneske med følelser og udfordringer og ikke kun som et ikon.

Ziggy fortæller, at arbejdet med sangen gav ham en stærkere spirituel forbindelse til sin far og hjalp ham med at forstå både Bob og sig selv bedre.

Han lægger samtidig stor vægt på fysisk og mental sundhed. Motion, havearbejde, svømning og en aktiv hverdag ser han som en helhed, hvor krop og sind hænger uløseligt sammen.

Om cannabis udtrykker Ziggy en mere nuanceret holdning end tidligere. Han advarer mod en stærkt kommercialiseret cannabisindustri, hvor profit kan komme før natur, kvalitet og bæredygtighed.

“Vi skal være forsigtige med urter, fordi urter er en naturlig plante. Hvis vi ødelægger dem, er det til skade for plantens formål.”

Han mener, at cannabisplanten rummer langt større muligheder end blot rekreativ brug. Hamp kan blandt andet bidrage til papir, byggematerialer, tekstiler, biobrændstof og andre bæredygtige løsninger, og planten bør fortsat udforskes videnskabeligt.

For Ziggy Marley handler fremtiden ikke kun om musik, men også om at skabe en mere bæredygtig verden, hvor naturen respekteres, og cannabis ses som en værdifuld plante med mange anvendelsesmuligheder langt ud over at blive røget.
















**d

“The Bible is very easy to understand. But we Christians are a bunch of scheming swindlers. We pretend to be unable to understand it because we know very well that the minute we understand, we are obliged to act accordingly.”

Hvem kommer til at eje den hollandske cannabisindustri?

Holland har mere end 50 års erfaring med coffeeshops, kvalitetskontrol og ansvarlig cannabispolitik. Men et nyt spørgsmål melder sig i takt med, at den lovlige produktion udvikler sig:

Hvem kommer egentlig til at eje markedet?

Flere af de virksomheder, der deltager i det hollandske cannabiseksperiment, har allerede udenlandske ejere eller investorer.

Den største lovlige producent, CanAdelaar, bliver overtaget af canadiske Cronos Group, hvor tobaksvirksomheden Altria, kendt for Marlboro, ejer en betydelig aktiepost.

Leli Holland er ejet af canadiske Village Farms, mens The Growery tidligere havde investering fra Aurora Cannabis og nu har schweiziske investorer.

Udviklingen rejser et principielt spørgsmål:

Skal en ny lovlig cannabisindustri primært styres af lokale virksomheder med rødder i den hollandske coffeeshopkultur, eller af internationale investorer med fokus på vækst og afkast?

Store investeringer, usikker lovgivning og høje etableringsomkostninger gør det vanskeligt for mange nationale virksomheder at konkurrere. Det skaber plads til kapitalstærke internationale aktører.

Udenlandske investeringer kan bidrage med kapital, teknologi og professionalisering. Samtidig peger debatten på, at ejerskab også kan påvirke, hvilke værdier der prioriteres, herunder lokal forankring, folkesundhed, produktkvalitet og langsigtet samfundsansvar.

Spørgsmålet er derfor ikke kun, hvordan cannabis skal reguleres, men også hvem der kommer til at forme den fremtidige industri.
















**d

Australien udgiver ny klinisk vejledning om medicinsk cannabis til veteraner med kroniske smerter

Australien styrker den evidensbaserede anvendelse af medicinsk cannabis.

Det australske Department of Veterans’ Affairs (DVA) har offentliggjort ny klinisk vejledning til sundhedspersonale om brugen af medicinsk cannabis til veteraner med kroniske smerter, der ikke skyldes kræft.

Vejledningen er udarbejdet af University of New South Wales (UNSW) på baggrund af en uafhængig gennemgang af den videnskabelige evidens og i samarbejde med kliniske eksperter.

Formålet er at hjælpe læger og andre behandlere med at træffe velinformerede beslutninger om:

• Hvornår behandling med medicinsk cannabis bør påbegyndes.
• Hvordan behandlingen skal overvåges.
• Hvornår behandlingen bør justeres eller afsluttes.

Samtidig skal vejledningen sikre mere ensartet behandling, styrke patientinddragelsen og give veteraner og deres familier realistiske forventninger til behandlingen.

Initiativet bygger videre på Australiens opdaterede ramme for medicinsk cannabis og understreger, at cannabinoidbehandling i stigende grad bliver integreret i moderne, evidensbaseret smertebehandling, når den anvendes under lægefaglig vejledning.

Udviklingen viser endnu en gang, at flere lande bevæger sig mod klare kliniske retningslinjer for medicinsk cannabis frem for usikkerhed og manglende standardisering.
















**d

Ghana viser vejen fra straf til folkesundhed i narkotikapolitikken

Ghana har taget et markant skridt væk fra en traditionel strafbaseret narkotikapolitik. Med Narcotics Control Commission Act 1019 har landet skabt det juridiske grundlag for at behandle problematisk stofbrug som et spørgsmål om sundhed, menneskerettigheder og evidens frem for kriminalitet.

Loven åbner blandt andet for alternativer til fængsel og giver mulighed for skadesreducerende indsatser som sprøjteprogrammer, opioidbehandling, naloxon mod overdoser samt henvisning til behandling i stedet for straf.

Men lovgivning alene ændrer ikke virkeligheden.

En ny faglig konference ved University of Ghana understreger, at reformens succes afhænger af, hvordan den bliver omsat til praksis. Deltagerne pegede på en række afgørende områder:

• Mindre stigmatisering af mennesker med stofproblemer.
• Uddannelse af dommere, politi og sundhedspersonale.
• Bedre adgang til behandling og sociale tilbud.
• Mere fokus på kvinder og mennesker med traumer.
• Styrket samarbejde mellem sundhedsvæsen, retssystem og civilsamfund.
• Reel inddragelse af mennesker med egne erfaringer i udviklingen af politik og behandling.

Budskabet er klart: En moderne narkotikapolitik handler ikke kun om at ændre loven. Den kræver også investeringer, koordinering og et sundhedsfagligt fokus, hvis den skal skabe bedre liv for mennesker og samtidig styrke samfundets indsats.

Ghana kan dermed blive et vigtigt forbillede for andre afrikanske lande, der ønsker at erstatte straf med evidensbaserede og mere humane løsninger.
















**d