Dansk cannabis patient foreningen

NY FORSKNING: AKTIVERING AF CB2 RECEPTOR BESKYTTEDE LEVEREN MOD JERNOVERBELASTNING

Det endocannabinoide system viser endnu en gang, at det handler om langt mere end rus.

Et nyt præklinisk studie offentliggjort i Molecular Biomedicine har undersøgt cannabinoidreceptor type 2, CB2, ved jernoverbelastning i leveren.

Forskerne fremkaldte jernoverbelastning hos mus og aktiverede derefter CB2 med den selektive agonist JWH133.

Resultaterne var markante.

Aktivering af CB2 reducerede ophobningen af jern i leveren med 49 procent sammenlignet med mus, der kun fik jern. Serum ferritin faldt med 20 procent.

Samtidig så forskerne mindre leverskade, inflammation og oxidativt stress samt forbedret antioxidantforsvar.

Da forskerne blokerede CB2 med antagonisten AM630, forsvandt en stor del af den beskyttende effekt.

Genetiske forsøg pegede i samme retning.

Mus, der helt manglede CB2, udviklede mere alvorlig inflammation, fibrose og leverskade. De havde 44 procent mere jern i leveren end normale mus udsat for samme jernbelastning.

Da forskerne omvendt øgede CB2 ekspressionen i leveren, faldt jernindholdet med omkring 30 procent.

Hvordan kan CB2 gøre det?

Forskerne fandt to interessante mekanismer.

I leverceller hæmmede CB2 aktivering STAT3/hepcidin signaleringen, hvilket øgede ferroportin 1, FPN1. Ferroportin fungerer som en slags eksportkanal, der hjælper cellerne med at komme af med jern.

I leverens immunceller, Kupffer cellerne, stimulerede CB2 samtidig Nrf2/FPN1 signaleringen. Det fremmede jerntransport ud af cellerne og reducerede oxidativt stress og inflammatoriske signalstoffer.

Det peger på, at CB2 ikke blot påvirker inflammation.

Receptoren ser i denne model også ud til at påvirke selve reguleringen af jernbalancen i leveren.

Men der er en vigtig begrænsning:

Det er et musestudie.

Forskerne understreger selv, at deres jern dextran model ikke fuldstændigt efterligner sygdomme hos mennesker som arvelig hæmokromatose eller jernophobning efter gentagne blodtransfusioner.

Derfor viser studiet ikke, at cannabis eller cannabinoider kan behandle jernoverbelastning hos mennesker.

Det viser noget andet og videnskabeligt interessant:

CB2 receptoren kan være et potentielt terapeutisk mål, som fortjener yderligere forskning.

Endocannabinoidsystemet bliver stadig ofte reduceret til spørgsmålet om THC og rus.

Men CB2 findes som en del af et langt større biologisk reguleringssystem med betydning for blandt andet immunfunktion og inflammation.

Her får vi endnu et muligt forskningsområde:

CB2, jernhomeostase og beskyttelse af leveren.

Næste spørgsmål er det vigtigste:

Virker mekanismen også hos mennesker?
















**d

JAMA: Cannabis som medicin har potentiale, men evidensen er stadig utilstrækkelig på mange områder

Et nyt JAMA Patient Page, offentliggjort 6. august 2026, giver en forholdsvis kritisk vurdering af terapeutisk brug af cannabis og cannabinoider.

Budskabet er klart:

For de fleste sygdomme vurderer JAMA, at evidensen endnu ikke er tilstrækkelig til generelt at anbefale cannabis eller cannabinoider.

Det gælder blandt andet akutte og kroniske smerter, søvnløshed, PTSD og andre psykiske lidelser, demens, multipel sklerose, Parkinsons sygdom, glaukom og inflammatoriske sygdomme.

Men her er en vigtig detalje.

At FDA ikke har godkendt cannabis til en bestemt sygdom er ikke det samme som, at der ikke findes evidens for effekt.

FDA godkendelse er en regulatorisk status. Evidens er et videnskabeligt spørgsmål.

I USA findes FDA godkendte cannabinoidbaserede lægemidler til blandt andet kemoterapiinduceret kvalme og opkastning, HIV/AIDS relateret vægttab samt bestemte sjældne epilepsiformer. Her beskriver JAMA fordelene som små til moderate.

Samtidig advarer artiklen om bivirkninger og risici ved cannabis. Det gælder blandt andet svimmelhed, mundtørhed, maveproblemer, påvirkning af hukommelse og dømmekraft samt risiko for cannabis use disorder. JAMA fremhæver også særlige risici ved stort eller langvarigt forbrug og ved rygning.

Der er også nogle ganske fornuftige skadesreduktionsprincipper:

Brug regulerede produkter.

Foretræk lavere THC koncentrationer.

Undgå rygning og va**ng, når andre administrationsformer er mulige.

Undgå kombination med alkohol, opioider og benzodiazepiner.

Kør ikke bil umiddelbart efter indtagelse.

Men artiklen rejser også et større spørgsmål.

Når millioner af patienter allerede anvender cannabis mod smerter, søvnproblemer, PTSD og andre lidelser, er svaret så blot:

“Evidensen er utilstrækkelig”?

Eller burde svaret være:

Så lad os producere den evidens.

Store randomiserede forsøg. Bedre standardiserede produkter. Langtidsstudier. Sammenligning med eksisterende behandlinger. Patientrapporterede resultater. Farmakokinetik. Dosisrespons. THC og CBD forhold.

Cannabis skal hverken ophøjes til mirakelmedicin eller reduceres til et farligt rusmiddel.

Det skal undersøges efter de samme videnskabelige principper som anden behandling.

Og måske er det mest interessante ved artiklen gemt helt nederst:

Det første udkast til JAMA teksten blev genereret med GPT 4.1 efter en prompt udviklet af redaktionen. Den endelige tekst blev derefter udarbejdet og godkendt af lægen Kristin L. Walter.

I 2026 diskuterer vi altså ikke længere kun cannabis og medicin.

Vi diskuterer også, hvordan kunstig intelligens er begyndt at deltage i formidlingen af den medicinske evidens.

Kilde: Kristin L. Walter, Therapeutic Use of Cannabis and Cannabinoids, JAMA, publiceret online 6. august 2026. DOI: 10.1001/jama.2026.12754.
















**d

HERBERT SPENCER MOD DEN MODERNE POLITIKER

Herbert Spencer døde i 1903.

Alligevel kunne man godt ønske sig, at nogle af nutidens politikere brugte en weekend på at læse ham.

Ikke fordi Spencer havde ret i alt. Langtfra.

Men fordi han stillede et spørgsmål, som alt for mange politikere tilsyneladende har glemt:

Hvorfor skal staten bestemme over et voksent menneske, når mennesket ikke skader andre?

Spencer frygtede en stat, der langsomt bevægede sig fra at beskytte borgernes frihed til at administrere deres liv.

Og prøv så at se på nutidens politik.

Politikere behøver tilsyneladende ikke forstå cannabis, farmakologi, afhængighed eller narkotikamarkedet for at bestemme over mennesker, der gør.

De behøver heller ikke dokumentere, at forbuddet virker.

Det er nok at gentage:

“Cannabis er farligt.”

Ja.

Det kan cannabis være.

Det kan alkohol også.

Det kan morfin, benzodiazepiner, gambling, motorcykler og en flaske vodka også.

Men vi sender ikke politiet hjem til folk for at kontrollere, om de har seks flasker rødvin stående i kælderen.

Her bliver politikken absurd.

En voksen dansker må købe alkohol nok til at drikke sig bevidstløs.

Men dyrker vedkommende nogle cannabisplanter i haven, kan politi, domstole og straffelov pludselig blive relevante.

Og politikerne kalder det beskyttelse.

Beskyttelse mod hvem?

Hvis målet efter årtiers forbud stadig er et enormt illegalt marked, let adgang til cannabis og milliarder til kriminelle miljøer, burde en kompetent politiker måske begynde at undersøge, om problemet også ligger i selve politikken.

Men indrømmelsen er vanskelig:

“Vi har brugt politi, domstole og milliarder på en strategi, som måske har skabt nye problemer uden at løse det oprindelige.”

Så er det lettere at fortsætte.

Mere kontrol.

Flere regler.

Mere straf.

Og endnu en minister, der forsikrer os om, at denne gang virker det sikkert.

Spencer formulerede survival of the fittest.

Nutidens politiske system synes undertiden at have udviklet sin egen variant:

Survival of the policy.

Politikken overlever, selv når resultaterne burde have fået den aflivet for længst.

Det er måske den største ironi.

Herbert Spencer skrev om evolution.

Narkotikapolitikken nægter stadig at udvikle sig.
















**d

Hajer på kokain, koffein og smertestillende. Men hvad med cannabis?

En ny undersøgelse fra Bahamas har fundet spor af menneskets kemiske hverdag i blodet hos vilde hajer.

Forskerne undersøgte 85 hajer fra fem forskellige arter omkring Eleuthera. Hos 28 fandt de målbare koncentrationer af de stoffer, de undersøgte for.

Koffein var det hyppigste fund. Derudover fandt forskerne paracetamol, diclofenac og kokain. Kokain blev blandt andet fundet i en ung citronhaj.

Forklaringen er sandsynligvis spildevand, turisme, kystudvikling og anden menneskelig aktivitet. Det, vi indtager, forsvinder altså ikke nødvendigvis, når vi skyller ud.

Men én ting undrede mig.

Jeg har selv været på øerne og oplevede, at cannabis var meget udbredt. Hvorfor fandt forskerne så ikke THC i hajerne?

Svaret er enkelt:

De undersøgte ikke for THC.

Studiet var ikke en screening efter alle tænkelige rusmidler. Forskerne havde på forhånd udvalgt bestemte kemiske forbindelser, de ville lede efter. THC og dets metabolitter var ikke blandt dem.

Derfor kan undersøgelsen heller ikke bruges til at sige, at hajerne ikke var eksponeret for cannabinoider.

Det kunne være interessant at gentage undersøgelsen og inkludere THC, THC metabolitter, CBD og andre cannabinoider samt undersøge både vand, sediment og forskellige væv fra havdyr.

THC opfører sig nemlig anderledes i miljøet end koffein. Det er stærkt fedtopløseligt, meget lidt vandopløseligt og kan binde sig til organisk materiale og sediment.

Historien handler derfor om mere end “hajer på kokain”.

Den viser, hvor langt sporene efter vores forbrug kan bevæge sig ud i naturen.

Og nogle gange fortæller det, forskerne ikke leder efter, også noget vigtigt om, hvordan vi skal læse en videnskabelig undersøgelse.

Kilde: Wosnick et al. (2026), Environmental Pollution, 396, 127818.
















**d

Endnu et nordisk cannabisfirma forlader branchen

Det svenske CBD selskab Hemply Balance er på vej ud af cannabisbranchen.

Selskabet skal gennem et omvendt opkøb omdannes til Gotmic Semiconductors, der arbejder med halvledere, telekommunikation, radar, forsvar og rumteknologi.

Fra CBD olie til rumteknologi.

Det lyder næsten komisk, men historien fortæller noget alvorligt om vilkårene for cannabisindustrien i Norden.

Flere danske virksomheder er allerede bukket under, og problemstillingen er grundlæggende den samme.

Vi vil gerne have en cannabisindustri.

Vi vil gerne have investeringer, arbejdspladser, eksport, forskning og produktion.

Men vi vil ikke skabe et ordentligt hjemmemarked.

Nultolerancen står stadig som et kardinalpunkt i nordisk narkotikapolitik.

Det skaber et paradoks.

Cannabisvirksomheder forventes at konkurrere internationalt på kvalitet og pris, samtidig med at deres hjemmemarkeder er små, stærkt regulerede eller næsten utilgængelige.

Et godt hjemmemarked er ikke en garanti for succes. Hemply havde også sine egne problemer med lave salgstal, kundekoncentration, manglende betalinger og underskud.

Men uden et fungerende hjemmemarked bliver det endnu vanskeligere at opbygge volumen, kapital, produktudvikling og en stabil kundebase.

Det gælder også Danmark.

Vi har set betydelige investeringer i dansk medicinsk cannabis og faciliteter bygget efter høje internationale standarder. Alligevel har flere virksomheder haft svært ved at skabe en bæredygtig forretning.

Det får mig også til at tænke på Valero i Holeby.

Hvis der ikke sker noget markant, frygter jeg, at virksomheden kan være lukket allerede omkring januar.

Og her er noget, jeg virkelig undrer mig over:

Hvorfor står internationale cannabisvirksomheder ikke i kø for at overtage faciliteter, produktionsapparat og værdifulde licenser, når nordiske virksomheder kommer i problemer?

Er værdien af licenserne mindre, end vi forestiller os?

Er produktionsomkostningerne for høje?

Eller er det simpelthen det nordiske marked og den politiske usikkerhed, der skræmmer kapitalen væk?

Hemplys historie bør ikke bare læses som historien om ét svensk selskab, der ikke kunne få CBD forretningen til at fungere.

Den rejser et større spørgsmål:

Kan man skabe en konkurrencedygtig nordisk cannabisindustri uden samtidig at skabe et fungerende nordisk cannabismarked?

Jeg tvivler.
















**d

14 cannabisplanter gav tre års fængsel på Bali

En 30 årig hollænder er blevet idømt tre års fængsel i Indonesien efter politiet fandt en hydroponisk cannabisdyrkning i hans lejede bolig i Denpasar på Bali.

Anklagemyndigheden havde krævet ni års fængsel og en millionbøde, og tidligere i sagen havde selv dødsstraf været nævnt som en mulig konsekvens.

Politiet fandt 14 cannabisplanter samt frø, tørrede blade og dyrkningsudstyr. Den beslaglagte cannabis havde ifølge indonesiske medier en nettovægt på lidt over 133 gram.

Manden forklarede, at han dyrkede cannabis til eget medicinsk brug.

Hans forsvarer henviste blandt andet til, at han tidligere havde fået ordineret medicinsk cannabis i Thailand. Retten fastholdt, at dyrkning og besiddelse af cannabis er ulovligt efter indonesisk lov, men tog hans helbredssituation i betragtning som en formildende omstændighed.

Det kan være en del af forklaringen på forskellen mellem anklagerens krav på ni år og dommen på tre år.

Ud over fængselsstraffen fik han en bøde på 510 millioner indonesiske rupiah, omkring 25.000 euro. Hvis bøden ikke betales, kan hans ejendele sælges, og der kan komme yderligere fængselstid.

Han bad også retten om at blive udvist til Holland frem for at afsone på Bali.

Det blev afvist.

Sagen illustrerer den enorme forskel mellem cannabislovgivningen i forskellige dele af verden.

I Thailand havde manden tidligere lovligt fået medicinsk cannabis.

På Bali kan dyrkning af 14 planter sende ham i fængsel i tre år.

Samme plante. Få timers flyrejse. To vidt forskellige retssystemer.

Og for cannabispatienter kan grænsen mellem medicin og kriminalitet stadig være en landegrænse.
















**d

Vi elsker biologien, lige indtil den hedder cannabis

Vi lever i en tid, hvor longevity er blevet moderne.

Vi måler søvn, puls, blodsukker, hormoner, tarmflora og biologisk alder. Vi faster, vinterbader, træner og tager kosttilskud. Vi taler om inflammation, neurotransmittere, mikrobiomet og mitokondrier.

Vi vil forstå kroppen bedre, optimere den og helst leve både længere og sundere.

Samtidig virker vi stadig panisk bange for noget så biologisk grundlæggende som sygdom, aldring og død.

Og så kommer paradokset.

Når emnet er cannabis, forsvinder fascinationen af biologien ofte.

Mennesket har et endocannabinoid system. Kroppen producerer selv signalstoffer som anandamid og 2 AG, og cannabinoidreceptorer indgår i reguleringen af blandt andet smerte, appetit, stressrespons, søvn og immunfunktion.

Det gør ikke cannabis ufarligt.

Det gør cannabis til noget, der bør vurderes ud fra farmakologi, dosis, effekt, bivirkninger og faktisk risiko.

Alligevel mødes cannabisbrugere og patienter stadig med stigma, kontrol og i nogle tilfælde konsekvenser for arbejde, kørekort og deltagelse i samfundet.

Det er en mærkelig dobbeltstandard.

Vi hylder videnskaben, når den lover os et længere liv.

Men når videnskaben udfordrer årtiers forestillinger om cannabis, bliver moral og forbud pludselig vigtigere end biologien.

Longevity handler om at forstå menneskekroppen.

Det burde cannabispolitikken også gøre.
















**d

Plantemedicin rykker ind i moderne australsk sundhed

Australien oplever i disse år en markant ændring i måden, mennesker tænker sundhed og behandling på.

Det klassiske medicinskab suppleres i stigende grad af mere individuelle og helhedsorienterede tilgange, hvor blandt andet medicinsk cannabis har fået en stadig større rolle.

Den australske wellnessøkonomi blev anslået til omkring 126,7 milliarder dollars i 2023, hvilket placerede Australien blandt verdens ti største wellnessmarkeder.

Men det interessante er ikke kun økonomien. Det er også forskningen.

Cannabis er blevet en del af det regulerede sundhedssystem

Australien har ikke valgt en almindelig kommerciel legalisering af cannabis.

Medicinsk cannabis udskrives gennem læger og reguleres af Therapeutic Goods Administration, TGA. Patienter får typisk adgang gennem Special Access Scheme eller via læger under Authorised Prescriber ordningen.

Det betyder lægelig vurdering, recept, apotek og kvalitetskontrollerede produkter.

Cannabis er altså rykket fra en stigmatiseret plante til noget, der undersøges og anvendes inden for det etablerede sundhedssystem.

Søvn, smerter og angst

Kroniske smerter, angst og søvnproblemer er blandt de væsentlige årsager til, at australske patienter får ordineret medicinsk cannabis.

Samtidig forskes der intensivt i cannabinoider.

På University of Sydney findes Lambert Initiative for Cannabinoid Therapeutics, et forskningscenter dedikeret til cannabinoiders medicinske potentiale.

Her undersøges blandt andet CBN mod søvnløshed.

Forskningen viser samtidig, hvorfor cannabis ikke bare kan reduceres til påstanden om, at “det hjælper på søvnen”.

Et klinisk studie fra 2025 fandt eksempelvis, at en kombination af THC og CBD kunne reducere REM søvn. Det understreger, at forskellige cannabinoider, doser og kombinationer kan påvirke søvnarkitekturen forskelligt.

Der forskes også i CBD mod angst og depressive symptomer hos unge med forhøjet risiko for psykose.

Fra alternativ medicin til forskningsområde

Det er måske den vigtigste udvikling.

Diskussionen bevæger sig langsomt væk fra spørgsmålet:

“Virker cannabis eller virker cannabis ikke?”

Det spørgsmål er alt for simpelt.

Forskningen spørger i stedet:

Hvilke cannabinoider virker?

På hvilke symptomer?

I hvilke doser?

For hvilke patienter?

Med hvilke bivirkninger?

Og i hvilke kombinationer?

Det er sådan medicinsk forskning bør fungere.

Cannabis behøver hverken romantiseres eller dæmoniseres.

Det skal undersøges.

Og Australien er blevet et af de interessante steder at følge netop den udvikling.
















**d