Rygmekanikeren.dk
Smerter og ubehag skal tages alvorligt og personligt. Ved at forstå og respektere kan man lave den bedste lindring.
Her arbejder vi bla med massage, akupunktur og cupping
10/11/2025
Der er stadig rigtig mange, som spørger efter hvor de kan finde 'historien' om, hvad der skete med mig og hvordan det gik - og går.
Historien ligger på nettet og hedder 'Peter - fra fald til fremgang' og den kan læses her.
Tusind tak for jeres overvældende interesse. Det er jeg meget taknemmelig for.
Peter - fra fald til fremgang - Massage i Haderslev (Seneste update: 9.11.25) KORT FORKLARING: Torsdag den 20. februar 2025 blev en skelsættende dag i mit, massør og akupunktør Peter Rasmussens, liv. Klokken 04.15 om morgenen blev jeg ramt af en blodprop i hjernen. Jeg faldt om og var ude af stand til at bevæge hele højre side af kroppen. Denne ...
Beklager at i har fået en reminder-sms
Jeg beklager at nogle har modtaget en sms om at de har en aftale i morgen 😔
Fra tirsdag skulle fejlen være rettet.
Med venlig hilsen Peter
02/03/2025
Klinikken er midlertidigt lukket i marts måned
OPDATERET DEN 2. MARTS: Den 20. februar blev jeg ramt af to små blodpropper. Det gav en tur i ambulance til Aabenraa Sygehus og et ophold på en uge der.
Den akutte fase er overstået og dermed risikoen for at dø af det. Det viste sig at jeg havde fået to små blodpropper i hjernestammen. Lægerne konstaterede samtidig at jeg var bimlende sukkersyg, havde forhøjet blodtryk samt ditto kolesterol. Så der venter et noget andet liv i fremtiden.
Jeg er i supergod medicinsk behandling, så det er der styr på. Og jeg vil gerne takke for de hundredevis af hilsner fra jer. Det betyder MEGET.
På grund af blodpropperne er højre side af kroppen stort set lammet, men den sidste uge har allerede bragt store fremskridt. Jeg kan dog godt se at rehabiliteringen tager tid. Så indtil videre er klinikken lukket i marts måned. Jeg kan desværre kun henvise til de øvrige behandlere i området. Især er jeg meget ked at jer, som er i behandlingsforløb, bliver svigtet. Men jeg lover at være tilbage så snart jeg overhovedet kan.
Med venlig hilsen
Peter
02/02/2025
Når smerterne ikke er til at holde ud
Smerter kan ødelægge ens hverdag uanset om de er fysiske, mentale eller begge dele.
Peter hos MASSAGE i Haderslev har arbejdet med smerter i mange mange år og er klar til - med de værktøjer han råder over - at hjælpe.
Tag kontakt til Peter - tlf/sms 30405051 eller mail: [email protected] - og få en snak om, hvorvidt han kan hjælpe dig.
31/12/2024
Nyt år - færre smerter
Nytåret er højtid for planer for fremtiden. Nytårsforsætter er der mange af og de fleste handler om en sundere fremtid.
Nogle gange er MASSAGE i Haderslev omdrejningspunkt i nytårsforsætter. Hvis kroppen gør ondt, hovedet er stresset, og søvnen er dårlig, så skulle du måske lave dit eget nytårsforsæt om at få det bedre i 2025.
MASSAGE i Haderslev vil meget gerne hjælpe dig med at få dit nytårsforsæt til at lykkes. Bare tag kontakt og lad os få en snak om hvad du har brug for.
Nytåret er også en god anledning til at sende en meget varm tak til alle mine fantastiske klienter, som gør det til en stor glæde at gå på arbejde hver dag.
Jeg glæder mig til at fortsætte vores arbejde i 2025
25/12/2024
Konkurrence-præmier man bliver glad i maven af
Så er der blevet trukket lod i den helt særlige jule konkurrence. Konkurrencen, hvor præmierne falder på en langt mere tørt sted end hos os på disse breddegrader.
Der er fem vindere af konkurrencen. Første præmien er den søde keramiknisse Freddy, som vinderen naturligvis må beholde. Vinderen modtager også et 'gavecertifikat, som viser at man har givet en pige i et fattigt afrikansk land et års skolegang med alt hvad der hører til. Værdien af Freddy er 180 kroner - skolelegatet har en værdi af 1500 kroner.
Vinder af førstepræmien er: Birgitte. Som alle andre vindere har hun fået besked på sms.
Første andenpræmie er en gavecertifikat på en stor sæk med madvarer - og skolematerialer - til en hel familie i en hel måned - også i et fattigt afrikansk land. Denne præmies værdi er 249 kr. Vinderen er: Sara.
Anden andenpræmie er et gavecertifikat på en sikker fødsel for en ung kvinde i et fattigt afrikansk land. Kvinden kommer til at føde sit barn på en fin klinik. Denne præmie har en værdi af 150 kroner. Vi har to vindere. Det er: Signe samt Vicky, Julie og Sofie.
Tredje andenpræmie er et veludrustet menstruationskit. I en del af verden, hvor der mangler menstruationsbind mv, så giver man her en værdifuld gave til fattige piger. Værdi er 150 kroner og vinderen er: Jenny.
Og endelig fjerde og sidste andenpræmie. Her er det et gavecertifikat på et hygiejne-kit. Alle mulige rengøringsmidler og produkter til personlig pleje. Værdi er 150 kroner. Vinderen er: Yvonne.
I en tid, hvor der tales meget om vores 'mig mig kultur' glæder det mig, at så mange har valgt at deltage i en konkurrence, hvor præmien tilfalder andre end én selv.
Alle vindere skulle have fået besked. Præmierne har MASSAGE i Haderslev købt hos Plan Børnefonden, som vi gerne og hyppigt støtter, og skulle du også få lyst til at støtte, så kan du klikke ind på https://planshop.dk
24/12/2024
Sofie kom op på væggen
I min klinik har jeg en masse fine ting, som mange gode mennesker har lavet til mig. Jeg elsker dem og jeg synes det giver en dejlig karma.
En del hænger på min ‘Wall of Fame’ væg. Og her er netop kommet et nyt billede op at hænge. Det meget flotte billede af en julemand, som Sofie har malet.
1000 tak til Sofie 🎄🎄
24/12/2024
I ønskes en rigtig glædelig jul
Kære alle klienter og alle andre venner af huset.
Vi ønsker alle en rigtig glædelig jul med masser af hygge og godt samvær med familie og venner.
Nu tager vi et par jule-fridage og er klar igen fra på fredag 🎄🎄
19/12/2024
Mød min nye ven, Lefty
Igennem mere end 15 år er Lene kommet i min klinik og vi har haft et godt samarbejde omkring hendes livskvalitet.
Nu rykker Lene nordpå så mange års samarbejde ophører. Den sidste behandling fandt sted i dag.
Gennem årerne har vi joket lidt med at jeg en gang glemte Lenes venstre side. Og i dag havde Lene så en sød gave med til mig.
-Han kan sidde på din skulder og viske dig i øret: -Husk venstre side, sagde hun.
Gaven er en sød lille abe, som Lene selv har hæklet. Og med budskabet kan han næsten kun hedde Lefty.
1000 tak til Lene og held og lykke i fremtiden 🤗🤗
08/12/2024
Tillykke til Simone
Julemanden har udtrukket en ny vinder i MASSAGE i Haderslevs advents konkurrence. Det blev Simone, som har fået direkte besked. Simone har ønsket sig gave nr 2, som er en lækker hovedpude med fyld af boghvedeskaller samt en varmepude fra ‘Hvedevarmer’ - samlet værdi er 750kr.
Du kan også nå at være med. Der er jo to advents-søndage endnu. Du deltager ved at sende en sms til 30405051, hvori du skriver dit navn og hvilken gave du ønsker dig.
Vælg imellem 1: valgfri behandling (massage, akupunktur, cupping og kombi behandling).
Med mindre du vinder deltager du også i næste søndags trækning.
30/10/2024
Nu med pels
Vi går imod koldere tider så vi skruer op for varmen. Men ikke nok med det. Nu har stolene til drop-in akupunktur fået pels på 😊🐏🐏🐏
Der er tale om lammeskind af typen ‘Polyester’
Glæd dig til at sidde blødt næste gang du skal sidde med nåle i 😊
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt virksomheden
Telefon
Internet side
Adresse
Storegade 11F
Haderslev
6100
Hvad er åbningstiderne?
| Mandag | 08:00 - 18:00 |
| Tirsdag | 08:00 - 18:00 |
| Onsdag | 08:00 - 18:00 |
| Torsdag | 08:00 - 18:00 |
| Fredag | 08:00 - 18:00 |
| Lørdag | 08:00 - 14:00 |