Den Rette Vej
Jeg er under uddannelse som Holistisk Mentor og Energiterapeut.
09/09/2025
Link til hjemmesi
14/01/2025
✨Lad os fejre lyset og mørket✨
09/11/2024
Der var en gang en kvinde som sagde til mig at hun holdte et vintersolhvervs ritual kl 21:34 (fiktiv tidspunkt, da jeg ikke kan huske det præcise) d. 21/12, fordi det jo var der det var vintersolhverv. Og det er sandt at solhverv og fuldmåner, blandt andet, sker på et bestemt tidspunkt, og man kan sige at her kulminerer energien. Men er det ensbetydende med at man ikke kan arbejde med energien på andre tidspunkter? Jeg siger nej!
For tiden funderer jeg meget over hvad spiritualitet egentlig er (for mig)? Identificerer jeg mig med en bestemt gren, eller med en bestemt måde at se verden på? Og spørgsmålet handler nok i virkeligheden om hvorvidt jeg bør gøre spiritualitet på en bestemt måde.
Jeg er optaget af naturen og det cykliske liv, når jeg er fortvivlet og ikke kan finde svar, kan jeg altid gå en tur i min skov. Den svarer ikke altid, og meget sjældent med ord, men den er der altid for mig. Den lytter, den synger, den danser. Jeg oplever at naturen altid kalder mig tilbage til det, som er vigtigt, og det er det som er lige nu og her. At være tilstede med det som er nu, ikke fortiden, ikke fremtiden.
Jo mere jeg lytter til naturen, jo mere oplever jeg at mit liv og min krop synkroniserer sig med den. Det føles som det mest magiske. ✨🍂🌷🍄🟫🌛
24/09/2024
27/06/2024
✨Juli måned✨
Vi er godt inde i Krebsens sæson, som byder på blødhed og kærlighed. Nyd tid med dem du allerede elsker, åben dit hjerte for ny kærlighed, og ikke mindst; husk at elske dig selv! 🩷
05/06/2024
✨Juni måned✨
Det er peak tvillinge sæson og i morgen er det nymåne. Energien er flirty og ærligt, jeg elsker det!
Som de sagde i , du kan sove når det er krebsesæson. 🩷🧡🤍
28/05/2024
Med kroniske underlivssygdomme som endometriose kommer der for mange et spørgsmål om hvorvidt det er muligt at få børn. I virkeligheden tror jeg også det er en frygt mange kvinder går med, men det bliver hurtigt en af de ting vi ikke taler om.
Infertilitet er en stor udfordring, både hos mænd og kvinder - jeg så for nyligt er program som fortalte at danske mænd har Europas dårligste sædkvalitet - og jeg tænker at der er andre end mig som oplever den altomsluttende frygt for om de nogensinde kan blive forældre.
For mig har frygten været så stor, at jeg har pakket båden den og lysten til at få børn helt væk i 10 år, før jeg turde mærke længslen igen. Efter at have åbnet op for den lyst og længsel, kan jeg nogle dage blive helt fortvivlet over hvor magtesløst det føles ikke at vide om den nogensinde bliver indfriet. Det kan gøre fysisk ondt i min krop og jeg vil allerhelst bare ligge i min seng og græde.
Den værste følelse er når en person jeg holder af fortæller at de skal have et barn; for mens jeg fyldes med glæde og kærlighed for dem, overmandes jeg af sorg over at det ikke er mig.
Måske tænker du at det er voldsomt at bruge så meget energi på fremtiden, og nogle dage kan jeg også sagtens læne mig ind i tilliden til at hvis det skal ske så vil det ske, men andre dage kan jeg ikke. Noget som har været med til at give mig mere ro er at få en reel forståelse af min cyklus, eksempelvis:
🩸 Hvornår kan jeg reelt blive gravid?
🩸 Hvad er tegnene på en sund og fertil cyklus?
🩸 Hvad påvirker min cyklus både positivt og negativt?
🩸 Hvordan acceptere jeg min krop som den er?
I min optik er der så meget visdom at hente, når vi lytter til vores krop. Når vi lytter tager vi ejerskab, uden at kontrollere eller manipulere. Vi skaber forståelse og nærvær og herfra kan kun smukke ting blomstre. ❤️
21/05/2024
✨Farvel til kunstige hormoner✨
Du kender sikkert til det, at gå til lægen i teenagealderen og få udskrevet hormonel prævention. Det gjorde man den gang jeg var teenager, uden at sætte spørgsmålstegn ved bivirkningerne, som bland andet er:
- Øget risiko for blodpropper i benene
- Øget risiko for brystkræft
- Depression
Flere kvinder fortæller om en fornemmelse af at gå rundt i en klokke eller boble og for mig personligt var det en følelse af at afskære mig fra min krop og mine følelser. Det er nu lidt over halvandet år siden jeg stoppede på hormoner, som jeg tog for at symptombehandle min endometriose, og jeg oplever så meget mere liv og tilladelse til at være. 💁♀️
Jeg er altid klar på en snak om fordele og ulemper ved hormoner, også for dig helt personligt. Jeg er her ikke for at prædike og overtale dig til noget, men jeg vil meget gerne sprede den information, som jeg selv fik i noget der føltes som en alt for sen alder. 🩷✨
05/05/2024
✨ Maj måned ✨
Vi er gået ind i Tyrens sæson. Det er tid til at stoppe op og dufte til blomsterne, spise lækker, nærende mad, med rolige bevægelser og *røre*.
Du kan booke en tid til kropsterapi, og i bedste tyre ånd, lade dig blive forført af nydelsen ved at vælge dig selv til. Bliv nusset og forkælet. Eller forkæl en du holder af med et gavekort. 🩷
Denne sæson er en af mine favoritter, naturen dufter overdådigt, safterne stiger op, der er amoriner i luften alle steder. Pluk en syren, slik en solstråle og nyd livet, smukke du! Ps. Husk solcreme. 🩷
20/04/2024
✨Holistisk mentor og energiterapeut✨
Den første tanke jeg havde da jeg vågnede i morges var “nu er det slut”. Det vildeste, bedste år med en rejse ud over det sædvanlige, er kommet til sin ende. Jeg græd og lo på skift og samtidig hele dagen i går. Det var fuldstændigt vidunderligt. 🌸🩷🌈✨
Jeg er så taknemmelig over at have taget det modigste valg, gået 100% med min intuition og valgt denne uddannelse, livets uddannelse, som en af mine kære medstuderende har kaldt den. Og i går da jeg, for sidste gang, kørte fra s lokaler i Lyngby, blev jeg så rørt over at mærke den åbning ud i fremtiden, jeg nu står over for. 🌞
Under vores sidste cacao ceremoni sammen kom der en sætning til mig, som jeg går videre med ud i den fremtid: “Jeg er stærk”. 🤍✨
16/04/2024
Cupping er en vidunderlig teknik, og giver en umiddelbar forløsning af smerter og stivhed. Mine klienter fortæller mig at de oplever en lettelse, som om de kan flyve af briksen. 🌬️
Her forbereder jeg min krop på at bløde om et par dage, med lækre cupper på maven. ❤️
09/04/2024
✨Livet er cyklisk✨
I dag kunne jeg dufte blomster i vinden, for første gang i år. Jeg tænkte “Så blev det forår igen”. 🌸 Hvert år, når vinteren er på sit mørkeste og koldeste, er der en del af mig, som glemmer at det går over, og hvor hurtigt det går, når først foråret begynder at spire. Jeg har sidder der i mørket og tænker “det bliver aldrig lyst igen”. Og sådan har jeg det ikke kun med årstidernes skifte udenfor, men også med årstiderne inden i mig.
Alt er en cyklus, har en årstid, den kvindelige hormonelle cyklus, (og også den mandlige, omend den kun varer en dag), og astrologisk ser vi på planeternes bevægelse mellem hinanden som cyklisk bevægelse af energi. Min oplevelse af livet er at det samme er gældende for når vi oplever at det er svært og hårdt at være i live. Lad mig uddybe:
I min indre vinter, som er når jeg bløder, er min energi tung, mit overskud lille og jeg har kraftige smerter. Når jeg ligger der i min seng, med varmedunk, føler jeg at jeg aldrig vil kunne rejse mig op igen. Men, som du nok har regnet ud, kommer foråret igen, energien og overskuddet, hver eneste gang. Det kommer ikke med det samme, men det sniger sig ind på mig indtil jeg står på dag 8 og igen tager farverigt tøj på (uden at spekulerer over om det strammer), laver planer og kan overleve flere timer uden chokolade.
Hvad er min pointe, spørger du måske dig selv på nuværende tidspunkt? Jo, pointen er, at jeg oplever præcis den samme følelse af umulighed, når jeg står et følelsesmæssigt tungt sted, som når det er den tungeste mørke vinter (inden i og uden på). Det føles som om at nu går alt i stykker. Men det gør det aldrig. Foråret kommer hver gang, når jeg mindst venter det. Fuglene pipper, blomsterne springer ud og sommerfuglene lander. Roen og mildheden indfinder sig. 🌷✨
🌀Så føles livet svært? Træk vejret dybt, luk øjnene, lyt, og hav tillid til at også denne udfordring er cyklisk, og at lige om lidt kommer foråret igen.🌀
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Type
Kontakt virksomheden
Telefon
Internet side
Adresse
Enghavevej 5b
Haslev
4690