Frisør og make up artist Jeg hedder Anette Baymler Madsen og er ejer af virksomheden A Style. Jeg har været udlært frisør i snart 40 år.
Udover min salon som ligger i Køge , arbejder jeg med freelance job “ ud af huset”. Jeg har tidligere arbejdet i forskellige saloner i København, blandt andet har jeg arbejdet tæt sammen med Dennis Knudsen hvor jeg var en del af hans team. Derudover har jeg arbejdet med hår og make-up i forbindelse med tv, musikvideoer, reklamefilm, fotosessions og film, hvor jeg senest har været med på “Julemande
ns datter 3” der får præmier til november.Derudover har jeg lavet “ opgøret “ af Anders Refn der får præmier april 2022 og Netflix serien Skruk, samt Thomas Vinterbergs film ”Kollektivet”. Mange teaterforestillinger på Odense teater bl. Skønheden og udyret, Brøderene Løvehjerte, Så længe mit hjerte slår og Anna Karenina. Jeg har stået for hår og sminke på musicalen Hairspray i Tivoli og i 2018 for en stor Wagner opera for Odense symfoniorkester.Seneste musical er “She loves you” som sættes op i Tivoli og Århus musikhus. Jeg har i en årrække arbejdet inden for teaterverden, hvor jeg bl.a har været ansat som frisør og sminkør på Det Kongelige Teater, samt været leder af frisør og sminke afdelingen på Det Nye Teater. Som frisør og makeup artist er det min målsætning, at få den smukkeste side frem hos mine kunder og levere et stykke professionelt arbejde hvor hår og make-up fuldender mine kunders ydre. Jeg tager mig altid god tid til mine kunder, da individuel rådgivning er vigtig og i højsæde hver gang. Jeg har blandt andet specialiseret mig i opsætning af hår, så skal du have dit smukkeste ”jeg” frem i forbindelse med dit bryllup eller din fest, kommer jeg gerne sætter den flotteste festfrisure og lægger din make-up. Jeg anvender og sælger kun grønne produkter i salonen for derved at passe på mine kunder, miljøet og mig selv.