Doula Moni Christina
Kontaktoplysninger, kort og rutevejledning, kontaktformular, åbningstider, tjenester, bedømmelser, fotos, videoer og meddelelser fra Doula Moni Christina, Massage, Fredensvej 14, Næstved.
Din nærværende og omsorgsfulde støtte i graviditet, fødslen og efterfødselstiden
Tilbyder:
~ Gravid- og efterfødselsmassage
~ Fødselsmodning
~ Rebozomassage
~ Akupunktur
~ Gravid- og efterfødselsyoga
~ Fødselsforberedelse
~ Barselslegestue
og meget mere
12/10/2026
I mit arbejde er det tydeligt, hvordan moderskab og forældreskab er individuelt og enormt personligt. Indsigten opstår gennem samtaler mellem jer, men også i dialogen mellem mig og jer. Derfor giver jeg sjældent råd og vejledning, fordi jeg grundlæggende tror at du har alle svarende selv.
Som doula er min største opgave, at have tillid til kvinden, babyen og parret. Jeg tror på at I har alle svarene og at I er dem som ved, hvad der er bedst og mest rigtigt for jer. Min grundlæggende indstilling er, at den eneste rigtig måde er den I vælger for jer selv.
Jeg anskuer forældreskabet på samme måde. Nogle vælger at deres baby skal sove på eget værelse. Nogle samsover. Nogle vælger at amme, mens andre fravælger det. Værdierne i den enkelte familie er forskellig og det kommer så tydeligt til udtryk i alle de aktiviteter og behandlinger jeg faciliterer og udføre.
Sommetider har vi samtaler om netop det. Særligt dem som jeg kender gennem det meste af deres barsel. Vi snakker om den spæde efterfødselstid, om bekymringer der efterfølgende er blevet til styrker eller måske sågar et kompas. Vi taler om de ting der var svære, de ting der er blevet lettere og de nye bekymringer der er opstået. Om at vakle, når andre gør noget andet end os. Om at stå endnu stærkere i sine overbevisninger, når det føles helt rigtigt.
Og hver eneste gang bliver jeg varm om hjertet. Ikke kun fordi I deler med mig og med hinanden, men allermest fordi I mærker efter, stoler på jer selv, er trygge ved jeres beslutninger og har tillid til jer selv og jeres baby. Måske er netop dén tillid det vigtigste i forældreskabet💘
I kærlighed,
Doula Moni Christina
02/10/2026
Den anden dag afholdte jeg fødselsforberedelse for et af mine doulapar. Det fik mig sådan til at tænke på, hvad fødselsforberedelse egentlig er.
Fødselsforberedelse er mange ting. Det er både kropslig, mental og praktisk forberedelse. Fødselsforberedelse starter i samtalerne om fødsler, om graviditet og om efterfødselstiden. Vi skal både nedbryde og genopbygge vores forestillinger om fødsler gennem dybe samtaler, men også med udgangspunkt i vores egne fortællinger om fødslen og hvilke drømme og visioner vi oplever vigtige. Ingen fødsler er ens og selvom vi ikke kan planlægge fødslen step by step, så kan vi gennem samtale spore os hvilken fødsel der er målet, gennem vores tidligere forestillinger og vores nuværende visioner.
I fødselsforberedelse hos mig er det vigtigt med dybdegående information omkring fysiologisk fødsel, rettigheder, samtykke og alle de muligheder som man har som fødende. Jeg får ofte spørgsmålet "Hvornår i graviditeten skal jeg gå til fødselsforberedelse?" og svaret er ens for alle: Når det føles rigtigt for dig. Det betyder også at det for nogen vil være allerede inden graviditeten er opnået og for andre vil det være lige inden termin. Intet er mere rigtigt end andet, så længe du oplever at det giver mening for dig.
Fødselsforberedelse tager altid udgangspunkt i den enkelte fødende. Noget der føles rigtigt for den ene, føles helt forkert for en anden. Vi tager vores forestillinger og tidligere erfaringer med ind i fødslen. Hvis du f.eks. har dyrket yoga og åndedrætsteknikker længe, så vil mit fokus være at forberede dig på en anden del af fødslen. I andre tilfælde vil der være en stor viden om den mere praktiske del af fødslen og så vil mit fokus være at give dig kropslige redskaber til fødslen. Alt sammen er lige vigtigt, men vores menneskelige udgangspunkt er forskelligt.
For mig starter det hele i dialogen og forståelsen af fødsler. Hvad er trygt. Hvad er utrygt. Hvad føles i overensstemmelse med dine værdier. Hvilke kompetencer besidder du allerede. Hvor ønsker du mere information, mere viden, flere redskaber.
I kærlighed,
Doula Moni Christina
TW: Graviditetstab
Endnu et graviditetstab til cv'et. Denne gang en biokemisk graviditet som endte i en spontan abort. Heldigvis vender jeg mig aldrig til det. En drøm der blev slukket endnu.
For et år siden tog jeg abortdoulauddannelse. En fuldstændig livsændrende uddannelse som har formet mig som menneske, som mor, som behandler. Jeg har fået så meget viden med mig som gør, at jeg ser mine graviditetstab og aborter med helt andre øjne. Min krop er klog. Jeg ved at mine graviditetstab skyldes at der er noget ikke er som det skal være. At fostrene ikke ville have været levedygtige. Så taknemmelig for den rejse abortdoulauddannelsen har taget mig ud på.
Og hvad så nu? Jeg holder håbet oppe. Der må findes en lille sjæl til vores lille familie derude et sted. Vi drømmer videre, selv når sorgen fylder. Jeg tror på at jeg en dag skal være gravid igen. At jeg en dag skal føde et fuldbårent barn igen. At jeg en dag skal blive mor til mere end Malo. Og indtil da så nyder jeg lidt ekstra.
Tak fordi du læste med. Måske vækker mit opslag genklang. Jeg håber at mine ord kan skabe et spejl, hvis du lige som jeg ønsker og drømmer om et barn❤️
Nu vil jeg tage min familie under armen og smutte i sommerhus. Drikke en kold øl. Kysse lidt ekstra på min søn og min kone. Sørge lidt. Nyde endnu mere.
I kærlighed
Doula Moni Christina
"KÆMPEMÆSSIGT GIGANTISK YES YES YES!" skrev jeg i mailen, mens jeg udstødte et fnis af glæde, lykke, ren magi. Og så dansede jeg!
Jeg gav slip på noget, sendte visioner og tanker afsted - og universet greb det, endda endnu mere end jeg havde drømt om. At læne sig ind i tillid er noget jeg har øvet mig ekstremt på. Jeg øver mig stadig, men hver eneste gang jeg gør det så sker der magiske ting. Hver gang jeg tør give slip, så er det som om det hele lander et bedre sted end jeg egentlig havde tiltænkt det.
Nå..... Jeg ved I har været spændte, så jeg behøver nok ikke trække tiden yderligere med ord. Jeg har været så sindssyg heldig, at jeg har fået lov at starte intet mindre end 2 babygymnastikhold i Sorø og 2 babygymnastikhold i Ringsted fra oktober. Selvfølgelig sammen med ❤️ Mit udspil var et hold, måske to, i Ringsted, men FOF greb som altid bolden og smed Sorø i puljen! Lokalet i Sorø er booket. Lokalet i Ringsted er booket. Og klokken 12.30 fremgår holdene på FOFs hjemmeside - og så er det bare at springe ind og tilmelde dig og din baby!
Og til de af jer som ikke har set det endnu, så er jeg så heldig, at LOF i Faxe også har taget mig under deres vinger! Fra start oktober tilbyder jeg gravidsvømning og babysvømning i Faxe om torsdagen, ligesom at jeg tilbyder gravid- og efterfødselsyoga i om torsdagen💫
Jeg elsker mine aktiviteter. Intet kan være mere livsbekræftende end at leve af, at lege med babyer og faciliterer rum for gravide, fødende og nybagte forældre. Nu ekspanderer jeg sgu igen og det gør mig så dybt, dybt lykkelig!
Så Ringsted, Sorø OG Faxe - Vi ses til oktober🥰
I kærlighed,
Doula Moni Christina
07/09/2026
🏊🏻♂️Der er også BABYSVØMNING i Faxe fra 1. oktober🏊🏻♂️
Baby Svømning Til babysvømning er Moni Chstrina´s største ønske at skabe tryghed for baby ved at være i vandet. Der vil være små øvelser, dyk, sanglege og masser af plaskeri. Vi leger, plasker og øver os i at blive trygge i vandet gennem øvelser og bevæg
07/09/2026
🧜🏻♀️Kom til GRAVIDSVØMNING med mig i Faxe fra 1. oktober🧜🏻♀️
Gravid Svømning Gravidsvømning Her er fokus at styrke kroppen gennem mobilitetsøvelser i vand, vejrtrækning og øvelser der tilgodeser den gravide krop. Øvelserne tager udgangspunkt i de forandringer som den gravide krop gennemgår og du er velkommen i hele din gravid
Jeg har opsagt min stilling som pædagog. Og i det øjeblik jeg tog beslutningen vidste jeg at det var helt rigtigt.
Så nu er jeg tilbage som fuldtids barselsmama / doula / yogalærer / facilitator / behandler / underviser / svømmelærer - og med meget mere overskud til netop at være præcis dét. Og selvfølgelig til at være mor for min søn og ægtefælle til min kone.
For sagen er den, at selvom jeg faktisk var glad for mit arbejde og selvom det føles sørgmodigt at give slip, så føles det helt rigtigt.
Jeg har kun 24 timer i døgnet. 7 dage på en uge. Og hvis jeg både vil facilitere og holde rum for jer, være nærværende overfor mine klienter, skabe givende og sociale arrangementer, være en omsorgsfuld behandling OG være menneske, mor, veninde og partner, så er der bare ikke timer nok, hvis jeg også skal være pædagog hver anden weekend.
Måske kender du det at din tid bare forsvinder. Måske har du også brug for at prioritere din energi. Hvis du gør, så vil jeg bare invitere dig til at finde frem til hvad du ønsker og drømmer om💘
Så nu åbner jeg igen op for klinik tider om mandagen til behandlinger. Inden længe starter mine hold gennem LOF Faxe om torsdagen. Jeg pønser på noget til jer der er lidt længere væk fra mig. Ekspanderer det vidunderlige barselsfællesskab som jeg allerede har etableret. Spændende ting lurer. Og måske aller vigtigst: Min yndlings årstid er over os og jeg skal bruge de fleste af mine kommende weekender i mit sommerhus med min familie.
Jeg håber vi ses i løbet af ugen til hyggelige, nærværende, udfordrende og sjove aktiviteter🤸🏻♀️
I kærlighed,
Doula Moni Christina
Engang var alt det her blot en drøm. En spæd start. En vision. En idé. Og nu er den bragt helt og fuldstændig til live.
I øjeblikket ser jeg over 80 gravide, fødende, nybagte forældre og babyer. Drømmen som jeg engang ønskede og håbede ville tage form. Vokse. Gro. Pludselig er det ikke længere en drøm. Jeg niver mig i armen over alle de beskeder og tilmeldinger som jeg dagligt modtager. Det føles fuldstændig surrealistisk.
Hvad der startede som enkelte behandlinger på en måned. Få, intensive forløb. Spæde drømme om aktiviteter. Alt det fylder pludselig min hverdag. Min kalender er fyldt til randen med bæredygtige, omsorgsfulde, sociale aktiviteter som, forhåbentlig, gør jeres graviditeter og barselsperioder lettere og mindre ensomme.
Min egen barsel var hård. Jeg ved at mange af jer, desværre, kan nikke genkendende til hvor svært det er, at lande blødt og blidt i forældreskabet efter en hård og livsændrende fødsel. Jeg ledte efter samvær, sammenhold, aktiviteter. Jeg fandt det aldrig rigtigt. Min mødregruppe gik i opløsning. Min barsel var ensom - og selvom jeg elskede bare at være mig og min baby, så savnede jeg inderligt andre barslende som jeg kunne spejle mig i, tale med og måske endda etablere venskaber til.
Det er måske derfor det føles så dybt livsbekræftende, at jeg har formået at faciliterer rum og aktiviteter. Samtaler og nærvær. For jer! Så inderligt tak fordi I vil hinanden. Fordi I kommer og deltager. Fordi I tilmelder jer. Fordi I rent faktisk benytter jer af alle mine tilbud.
For mig er det her ikke bare en virksomhed og mit levebrød, men det føles som er livskald. Det føles så vigtigt, at I har fået et sted at være, hvor den eneste forventning fra min side er, at I kommer med et åbent sind og lysten til at være sammen med andre gravide og barslende - og selvfølgelig jeres dejlige babyer.
❤️❤️❤️❤️Af hjertet tak!❤️❤️❤️❤️
I kærlighed,
Doula Moni Christina
Et spørgsmål jeg har tænkt over det sidste stykke tid. "Hvad for en doula får du egentlig når du vælger mig?" Jeg formes af mine nuværende og tidligere klienter - og læringen i mit doula arbejde formeres hele tiden. Og selvom jeg godt kunne skrive en beskrivelse af, hvorfor doula er gode eller "jeg følger dig kontinuerligt gennem fødslen", så vil jeg hellere skrive et personligt og autentisk opslag.
For hos mig er autencitet og tryghed er alfa og omega - Både for mig, men også for jer. Jeg ser mig selv som en del af jeres fødselsteam. En omsorgsgiver for hele familien. Ikke som en person ude fra. Jeg er tydelig i mine værdier og overbevisninger, men deler kun det som giver mening for jeres forløb og fødsel. Jeg har ingen facitliste for din fødsel og det er altid min fineste opgave, at hjælpe jer med at spore jer ind på hvilken fødsel i drømmer om, hvilke muligheder i har og informere jer om alt fra samtykke og rettigheder til fysiologisk og medicinske fødsler.
Jeg har aldrig en fastsat plan for mine forløb. Det tog mig faktisk lang tid at erkende, at jeg ikke er en doula med et fast forløb, hvor vi skal igennem specifikke ting i den rigtige rækkefølge. Jeg er mere en "go with the flow" kind of girl - og jeres liv, oplevelser, værdier og ønsker er altid det flow jeg flyder med og som mine konsultationer er bygget på. Nogle dage er der bare brug for at lufte ud. Andre er der behov dialog om bestemte emner, men det tager altid udgangspunkt i jer. Og nogle gange er fodbad, kropsarbejde og ro i virkeligheden det der er brug for.
Jeg er altid enormt investeret i mine klienter. Ikke kun under selve forløbet, men også efter. Jeg elsker at modtage billeder og opdateringer.Jeg er vild med at blive lukket helt ind i jeres liv. Se mine doulababyer vokse og se jer vokse i forældreskabet. For jeg bærer jer med mig og jeg er dybfølt engageret - langt udover min kontrakt.
Jeg ved og mærker dybt, at de klienter der skal finde mig finder mig. At universet giver det tilbage som jeg sender ud. Og at jeg modtager alt det jeg skal på de rigtige tidspunkter, hvis jeg giver mig selv lov til at mærke efter og sige til og fra.
I kærlighed,
Og lige med et gik sommeren. Efteråret står for døren - og det betyder at mine hold er tilbage!💖
August har været en rolig måned. En rolig opstart efter 5 ugers sommerferie. Få fine aktiviteter, en vidunderlige fødsel, behandlinger i klinikken og mine elskede yogahold. Med september kommer der fuld smæk på!
Jeg opstarter intet mindre end syv babygymnastikhold og et efterfødselstræningshold gennem FOF. Det er så vildt for mig, at jeg sidste år gik fra to hold til fire hold, som nu er blevet til otte hold af barselsaktiviteter. Tusinde tak for tilliden til ❤️
Derudover starter jeg allerede på torsdag som yogalærer i i Faxe, hvor jeg om torsdagen skal undervise i gravid- og efterfødselsyoga.
Og for dem som er bosat i Faxe kommer der endnu flere tilbud. Jeg er nemlig blevet tilbudt at undervise i babysvømning og gravidsvømning gennem LOF. Jeg glæder mig til at komme tilbage i vandet fra oktober🧜🏻♀️
Så om lidt går det stærkt - Mindre tid i klinikken, men meget mere tid ude sammen med jer. Der er stadig lidt pladser på enkelte hold hos FOF, der er fortsat plads på gravid- og efterfødselsyoga både i Næstved og i Faxe.
Tusinde tak for jeres kæmpe store tillid og engagement! I er for vilde💗💗💗💗
Klik her for at gøre krav på din sponsorerede post.
Kategori
Kontakt virksomheden
Telefon
Website
Adresse
Fredensvej 14
Næstved
4700
Underretninger
Bliv den første, der får besked: Vi sender dig en e-mail, når Doula Moni Christina offentliggør nyheder og tilbud. Din e-mailadresse bliver ikke brugt til andre formål, og du kan til enhver tid afmelde dig.